Update 13. september 2013: Det blev den 11. juli 2013, jeg svømmede rundt om Anholt. Og ja, jeg BLEV træt undervejs! Læs mere om turen her: Anholt 2, Svøm rundt om Anholt: Done!, Anholt, videoklip, Beretning: Anholt rundt 2013 og på SwimOuts Facebook-side.
”Det skal svømmes væk” har været mit mantra i mange år, men udtrykket fik en helt ny betydning, da jeg blev kvæstet ved en cykelulykke i 2011. Den foreløbige kulmination på mine anstrengelser for at svømme mine skader væk, bliver den 10. juli 2013, hvor jeg har tænkt mig at svømme rundt om Anholt. Så vidt jeg ved, er der ingen, der har gjort det før, men som Pippi siger: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt.
Hvis vejret vil, svømmer jeg fra Anholt havn den 10. juli klokken ca. 8.30, efter Anholt-færgen er stævnet ud. Jeg svømmer mod nord, forbi Flakket. Min fætter, Poul Anker Boisen, aka Polle, styrer følgebåden med sikker hånd. Han får selskab af min søster, Mary Garne Kjeldsen, der har lovet at række forsyninger fra båden ud til mig i vandet.
I svømmeafstand fra kysten er der 25-27 km rundt om Anholt. Strøm og vind afgør, hvor tæt på kysten jeg kommer til at svømme, det har Polle heldigvis god forstand på at finde ud af undervejs. Han har nemlig sejlet de syv have tynde, er vokset op på Anholt og kender vandet omkring øen som sin egen bukselomme.
Ud for Totten, den nordøstlige spids af Anholt hvor fyret stadig står, ligger et sælreservat, søfarende ikke må færdes i. Polle ved, hvor langt ud vi skal for ikke at genere sælerne i ynglesæsonen, og med følgebåden tæt på bliver det heldigvis ikke farligt for mig at svømme et stykke væk fra kysten.
Jeg forventer at passere Vesterklit sidst på eftermiddagen og nå Anholt Havn syd fra ved 17-tiden. Strøm og vind har dog stor indflydelse på, hvor lang tid det kommer til at tage.
Jeg ville gerne have sendt et link til livetiming på dagen med. Det er dog ikke på plads endnu, men det kommer forhåbentlig, FØR jeg svømmer ud.
Hvorfor svømme rundt om Anholt?
I sommeren 2011 var der stilhed på SwimOut, fordi jeg slog mig, ret meget, ved den cykelulykke. Jeg var indlagt i 7 uger på 3 forskellige hospitaler, og måtte igennem en lang rekonvalescens bagefter. I dag, to år efter ulykken, har jeg kunp;ét budskab til andre, der er kommet til skade: Bliv ved. Og ved. Og ved. Bliv ved med at træne. Bliv ved med at kæmpe. Bliv ved med at tro på, det kan blive bedre. Hjælp fra andre er guld værd, men det er dig, der skal lægge de største kræfter i. Giv aldrig op. Bliv ved.
I 2011 var læger og fysioterapeuter enige om, at skaderne i min højre skulder skulle skæres væk. Efter et par måneder ville de se mig igen og vurdere, hvor meget der var helet af sig selv, og så skulle jeg under kniven.
Jeg ville hellere svømme end skæres i, så jeg svømmede.
En kvæstet lunge, en forslået hofte, brud på kranium, skulderblad, kraveben og ribben går ikke upåagtet hen, så tre måneder efter ulykken kunne jeg dårligt bruge højre arm og kunne næsten ikke dreje hovedet. At trække vejret med 11 ribbensbrud under heling var også lidt af en udfordring, så jeg startede med at svømme forsigtige rygcrawlben og rygcrawl med én arm.
Der gik tid, før jeg kunne svømme crawl og i lang tid gjorde crawl bare ONDT, ja alt gjorde faktisk ondt. Rigtig, rigtig ondt. Der var bare det, at hvis jeg ikke kunne svømme, havde jeg ikke lyst til at være til. Så jeg blev ved. Og blev ved. Og blev ved. Resultatet er, at det eneste, der er skåret væk, er den kravebensskinne, jeg fik skruet fast på mit brækkede kraveben for at redde min kvæstede lunge. Så indtil andet er bevist, kan alt svømmes væk. Bortset fra titaniumskinner med 7 skruer.
Helt væk går den aldrig, min hjerneskade, men jeg holder aldrig op med at tro på, jeg kan få det bedre. Svømning har været et af de mest betydningsfulde redskaber i min stræben efter at rejse mig igen, efter jeg blev slået helt og aldeles til jorden i 2011. Så nu får Anholt en chance for at hjælpe med at svømme min hjerneskade væk. Selvfølgelig forsvinder den ikke helt, min hjerneskade, fordi jeg svømmer rundt om Anholt, men når livet tager en pludselig, uventet og ubehagelig drejning, må man få det bedste ud af det, man har tilbage og det man stadig kan. Jeg kan svømme. Jeg kan svømme langt. Så nu vil jeg svømme rundt om Anholt.