Endnu en vandhund på Swimout

Hej alle sammen!

Jeg hedder Mette og jeg har fået æren af at hjælpe Ellen lidt med Swimout.dk. Det har jeg tænkt mig at gøre ved at kombinere to af de ting, jeg holder mest af. Nemlig havsvømning og ord. Jeg kan ikke love, det hele kommer til at handle om svømning, men alt bliver svømmerelateret og jeg vil gøre mit ypperste for at underholde jer.

Jeg har svømmet åbent vand i flere år, og jeg elsker havet – men jeg har et anstrengt forhold til søer. Engang var jeg bange for tang – nu spiser jeg det. Jeg er ivrig vinterbader. Jeg elsker at sejle kajak. Jeg vil også gerne have en båd (eller bare giftes med en, der har en båd). Jeg svømmer helst uden våddragt – men aldrig (mere…) uden badedragt.

Jeg synes, svømmehaller er kedelige, og minimum en gang om året tager jeg på en dejlig svømmeferie til et sted, hvor vandet er så varmt, at man sagtens kan svømme langt uden at fryse.

Når jeg ikke svømmer eller sidder og er ved at smelte i en sauna, så er jeg socialrådgiver og journalist – og mor til et par utaknemmelige teenagere, der heldigvis har arvet deres mors glæde ved det våde element.

iForm nr 9, 2016

iform_2016På den udgave af iForm, der udkommer i dag, smiler den sødeste model i en lækker Zoggs-våddragt til læseren og inviterer til læsning af artiklen Spring ud som havsvømmer.

6 sider, hvor der skal være plads til mange smukke billeder, er alt for lidt plads til alt det, jeg har på hjerte. Heldigvis forstod iForm-redaktør Tine Sandorf at forkorte og skære væk, så kun det allervigtigste for begyndere kom med i Spring ud som havsvømmer.

Savner du stadig svar og forklaring efter at have læst artiklen i iForm nummer 9, 2016, så prøv at søge her på SwimOut.dk. Finder du heller ikke det, du leder efter her, så skriv til mig på Ellen@SwimOut.dk. Måske skriver jeg om det så. En dag.

God svømning derude!

Svømning og cykelhjelm

For de fleste har svømning og cykelhjelm nok ikke så meget med hinanden at gøre. For mig er cykelhjelme og svømning tæt forbundne, så disse to indlæg, der næsten samtidig lagde vejen forbi min Facebook-væg i går, gik lige i hjertet:

– Stine overlevede mod alle odds … 

– Just Keep Swimming: What Swimming Does for Your Brain

Den korte version:
Kør med cykelhjelm, lige meget hvor kort cykelturen er. Og svøm!

Den lidt længere version ( – som er mere privat end hvad jeg ellers skriver på SwimOut.dk. Stop med at læse, hvis/når det bliver for meget):
En sommeraften i 2011 cyklede jeg hjem fra “min” svømmehal. En lille, velkendt tur og der sker jo aldrig noget på sådan en lillebitte cykeltur, så min cykelhjelm lå derhjemme. Hvorfor jeg ikke så den i tide, den cykel, der lå på tværs på cykelstien under jernbanebroen på Eivindsvej, forstår jeg stadig ikke, men under broen er der mørkt og trods midsommer-tusmørke var hverken gadelys eller lysene under broen tændt. Jeg kan stadig se cyklen dukke op lige foran mig, men husker intet af, hvad der skete de næste 3 uger.

13 knoglebrud i højre side af overkroppen og et hoved, der “slap” med et kraniebrud og en blødning på hjernehinden, tyder på, jeg tog fra med skulderen. Kraniebruddet blev da også vurderet som ukritisk, så efter et par dage på en lunge-afdeling, der passede på min kvæstede lunge, blev jeg overført til en ortopædkirurgisk afdeling. På en neurologisk afdeling ville en daglig blodprøve og et saltvandsdrop have opdaget og behandlet følgevirkninger af kraniebruddet, men jeg lå på Rigshospitalet i næsten en uge uden at få taget blodprøver. Ortopæderne tolkede mine kraniebruds-efterveer som kræsenhed og fordi jeg var for kræsen og besværlig til at komme hjem en uge efter ulykken, blev jeg sendt videre til ortopædkirurgerne på Herlev Hospital. Her blev følgevirkningerne så massive, at jeg med mit ellers ukomplicerede kraniebrud pludselig lå på intensiv og svævede mellem liv og død. Da jeg vågnede igen et par dage efter, var alting forandret. Mit hoved. Mit liv. Mig.

Sommeren var næsten gået, da jeg kom hjem. Alt skulle genlæres, og selvom kraniebrud og 13 andre knoglebrud gør pænt ondt, ville jeg svømme. Læger og fysioterapeuter mente, jeg tidligst kunne svømme 3 måneder efter ulykken, men jeg kunne ikke holde mig væk. Den første gang kørte min datter mig til og fra svømmehallen og gik tappert langs bassinkanten, mens jeg kæmpede mig gennem 300 meter på ryggen med benene og én arm. Dagen efter var jeg så påvirket af postyr og overbelastning, at en vagtlæge indlagde mig på Herlev Hospital.

Efter genindlæggelsen valgte jeg at lytte til lægernes råd og ventede utålmodigt til oktober, før jeg tog i svømmehallen igen. Det gik meget bedre denne gang, og efter et par måneder på offentlig bane med tålmodighed, forsigtighed og en vis mængde stædighed, begyndte jeg at træne med mit masterhold igen.

De øvelser, jeg fik af den fysioterapeut, der forestod min genoptræning af arm og skulder, forstærkede smerterne i både skulder, hoved og ryg, men trods smerterne undervejs, gjorde det hele altid lidt mindre ondt efter en svømmetur end før. Fyssen frarådede svømning, men svømning føltes som det eneste rigtige, så jeg fravalgte fyssens kun-til-smertegrænsen-mantra og forfulgte mit eget det-skal-svømmes-væk-mantra. Og ja, det gjorde ondt at svømme de første mange måneder, men efter en svømmetur gjorde det mindre ondt i kroppen og meget mindre ondt i sjælen.

Svømning er mit helle. Min healer. Min smertelindring. Min uundværlige støtte. Både den første vinter indendørs, den første sommer udendørs og i dag. Uanset smerter og mén, der aldrig forsvinder, og uanset hvor rasende og ked af det og ærgerlig og irriteret og modløs og frustreret jeg kan være over de uønskede udfordringer, ulykken og fejlbehandlingen har givet mig, så hjælper det at svømme.

Så uanset om du har det godt eller skidt, så SVØM. Bliv ved med at svømme. Bliv altid ved med at svømme.

Svømning er stort, men familie er større, så dette indlægs billede er fra Søndersø i sommeren 2015, det er min datter Eva til venstre og mig til højre. For uanset hvor meget svømning har betydet for mig og hvor meget svømning fylder i min hverdag, havde intet været noget værd uden min mand Hans-Jørgen, mine børn Eva og Asbjørn og resten af min store, dejlige familie. Deres rørende og vedholdende støtte, til en der selv valgte at køre uden cykelhjelm en sommeraften i 2011, er uvurderlig. Jeg er meget, meget taknemlig.

Jeg svømmede før. Jeg svømmede igen. Og igen. Og igen. Jeg svømmer stadig. Jeg svømmer. 

DCIM100GOPROGOPR0606.

Svøm Ud-dag 2015

I 2015 er 3. maj den første søndag i maj, dagen hvor den ny udendørs svømmesæson bliver indviet.

Svøm Ud-fest er allerede planlagt flere steder, f.eks. i Roskilde, i Snekkersten og på Amager. Det er jo skønt, jeg håber arrangørerne er godt forberedte og har en handleplan for stort rykind!

Jeg mangler endnu at oprette en begivenhed den 3. maj klokken 13 for at invitere andre med ud fra Palo-plænen i Charlottenlund Strandpark. Svømning i naturen er jo nærmest eksploderet de senere år, og det kan mærkes på mange måder, så jeg skal lige finde ud af, hvordan jeg gør.

De første år kendte deltagere ved mit ugentlige Fredags-SvømUd i Charlottenlund mig og mine svømmemakker-holdninger. Enten fra det virkelige liv eller fra det, de havde læst her på SwimOut.dk. Deltagerne kendte altså præmisserne: Alle fremmødte deles op i makkerpar eller trioer, der følges ad hele vejen og hver især har ansvar for, at svømmemakkere(n) kommer trygt i land. Der svømmes tæt på land i et forholdsvis trygt og lavvandet område, og i sæsonen kan man vælge at svømme, hvor der er kystlivreddere. Det gik som regel godt. Mange fandt hinanden ved Fredags-SvømUd og begyndte derefter at mødes på andre tidspunkter for at svømme. Selvom der har været en del “igennem”, er Fredags-SvømUd derfor aldrig blevet større end at det var til at overskue.

Sådan var det ikke i 2014 og sådan bliver det nok slet ikke i 2015. Mange, mange flere vil gerne svømme ude og alle kender efterhånden nogen, der allerede gør det. Hvis min kollega kan, så kan jeg vel også? Det giver ikke kun flere svømmere med vidt forskellige svømmekompetencer, det giver også flere slags svømning-i-naturen-indstilling hos deltagerne. Det betyder desværre, at jeg er par gange har oplevet at en deltager blev makkerparret med en, der ikke tog det med at følges ad hele vejen særlig tungt. Han/hun ville hellere bare derudaf. Der er sikkert flere, end jeg lige har hørt om, og jeg har helt sikkert ikke lyst til at høre om endnu flere i 2015.

Nye tider kræver nye tanker, så jeg er i tænkeboks. På Amager og i Hornbæk er man i gang med at etablere havsvømmeklubber og flere og flere privatpersoner tilbyder en eller anden form for betalt udendørs svømmetræning. Det har jeg al mulig respekt for, men jeg har ikke selv lyst til at agere formel organisator af havsvømning.

Jeg ville helst fortsætte min Svøm ud-dag og Fredags-SvømUd med samme easy going stil som hidtil, men må desværre erkende, at den ikke passer til de nye tider. Så – det bliver måske noget med at forpligte sig gennem forhåndstilmelding, forhåndsaftaler, krav om, at man har prøvet det før og ved, hvor hurtigt man svømmer, før man møder op. Gode ideer modtages meget gerne på ellen@swimout.dk!

Ellers bare et ønske om en God svøm ud-dag og god sæson 2015, når den tid kommer. Kryds fingre for dejligt vejr og husk at det ALDRIG ER UFARLIGT at svømme i naturen. Tag sikkerheden alvorligt, både som arrangør og deltager!

charlottenlund_maj2014

 

 

Vores sommervejr, 17. juli 2013

Det var lidt svært for solen at trænge igennem skyerne til morgen, men så, lige pludselig, mens vi stod ved Skovshoved Sogns Badebrolaugs fine bro, brød den igennem.

Det var intet mindre end dejligt, for så fik journalist Christina Rasmussen den smukkeste kulisse til sine optagelser til aftenens udgave af Vores sommervejr på DR1. Kig med på DR1 klokken 18.50 i aften, den 17. juli 2013, hvis du vil se, hvad Christina fik ud af sine optagelser af og sit interview om svømning i naturen: Det nye sort. I udsendelsen kan du se frem til at møde Vibeke Dalsgaard, Lisbeth Frey, Anders Rydahl – og 3 havtasker.  

dagensvejr_17072013_slider

Rundt om Anholt

Update 13. september 2013: Det blev den 11. juli 2013, jeg svømmede rundt om Anholt. Og ja, jeg BLEV træt undervejs! Læs mere om turen her: Anholt 2, Svøm rundt om Anholt: Done!, Anholt, videoklip, Beretning: Anholt rundt 2013 og på SwimOuts Facebook-side.

”Det skal svømmes væk” har været mit mantra i mange år, men udtrykket fik en helt ny betydning, da jeg blev kvæstet ved en cykelulykke i 2011. Den foreløbige kulmination på mine anstrengelser for at svømme mine skader væk, bliver den 10. juli 2013, hvor jeg har tænkt mig at svømme rundt om Anholt. Så vidt jeg ved, er der ingen, der har gjort det før, men som Pippi siger: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt.

Anholt fyr, 2002Hvis vejret vil, svømmer jeg fra Anholt havn den 10. juli klokken ca. 8.30, efter Anholt-færgen er stævnet ud. Jeg svømmer mod nord, forbi Flakket. Min fætter, Poul Anker Boisen, aka Polle, styrer følgebåden med sikker hånd. Han får selskab af min søster, Mary Garne Kjeldsen, der har lovet at række forsyninger fra båden ud til mig i vandet.

I svømmeafstand fra kysten er der 25-27 km rundt om Anholt. Strøm og vind afgør, hvor tæt på kysten jeg kommer til at svømme, det har Polle heldigvis god forstand på at finde ud af undervejs. Han har nemlig sejlet de syv have tynde, er vokset op på Anholt og kender vandet omkring øen som sin egen bukselomme.

Ud for Totten, den nordøstlige spids af Anholt hvor fyret stadig står, ligger et sælreservat, søfarende ikke må færdes i. Polle ved, hvor langt ud vi skal for ikke at genere sælerne i ynglesæsonen, og med følgebåden tæt på bliver det heldigvis ikke farligt for mig at svømme et stykke væk fra kysten.

Jeg forventer at passere Vesterklit sidst på eftermiddagen og nå Anholt Havn syd fra ved 17-tiden. Strøm og vind har dog stor indflydelse på, hvor lang tid det kommer til at tage.

Jeg ville gerne have sendt et link til livetiming på dagen med. Det er dog ikke på plads endnu, men det kommer forhåbentlig, FØR jeg svømmer ud.

Hvorfor svømme rundt om Anholt?
I sommeren 2011 var der stilhed på SwimOut, fordi jeg slog mig, ret meget, ved den cykelulykke. Jeg var indlagt i 7 uger på 3 forskellige hospitaler, og måtte igennem en lang rekonvalescens bagefter. I dag, to år efter ulykken, har jeg kunp;ét budskab til andre, der er kommet til skade: Bliv ved. Og ved. Og ved. Bliv ved med at træne. Bliv ved med at kæmpe. Bliv ved med at tro på, det kan blive bedre. Hjælp fra andre er guld værd, men det er dig, der skal lægge de største kræfter i. Giv aldrig op. Bliv ved.

I 2011 var læger og fysioterapeuter enige om, at skaderne i min højre skulder skulle skæres væk. Efter et par måneder ville de se mig igen og vurdere, hvor meget der var helet af sig selv, og så skulle jeg under kniven.

Jeg ville hellere svømme end skæres i, så jeg svømmede.

En kvæstet lunge, en forslået hofte, brud på kranium, skulderblad, kraveben og ribben går ikke upåagtet hen, så tre måneder efter ulykken kunne jeg dårligt bruge højre arm og kunne næsten ikke dreje hovedet. At trække vejret med 11 ribbensbrud under heling var også lidt af en udfordring, så jeg startede med at svømme forsigtige rygcrawlben og rygcrawl med én arm.

Der gik tid, før jeg kunne svømme crawl og i lang tid gjorde crawl bare ONDT, ja alt gjorde faktisk ondt. Rigtig, rigtig ondt. Der var bare det, at hvis jeg ikke kunne svømme, havde jeg ikke lyst til at være til. Så jeg blev ved. Og blev ved. Og blev ved. Resultatet er, at det eneste, der er skåret væk, er den kravebensskinne, jeg fik skruet fast på mit brækkede kraveben for at redde min kvæstede lunge. Så indtil andet er bevist, kan alt svømmes væk. Bortset fra titaniumskinner med 7 skruer.

Helt væk går den aldrig, min hjerneskade, men jeg holder aldrig op med at tro på, jeg kan få det bedre. Svømning har været et af de mest betydningsfulde redskaber i min stræben efter at rejse mig igen, efter jeg blev slået helt og aldeles til jorden i 2011. Så nu får Anholt en chance for at hjælpe med at svømme min hjerneskade væk. Selvfølgelig forsvinder den ikke helt, min hjerneskade, fordi jeg svømmer rundt om Anholt, men når livet tager en pludselig, uventet og ubehagelig drejning, må man få det bedste ud af det, man har tilbage og det man stadig kan. Jeg kan svømme. Jeg kan svømme langt. Så nu vil jeg svømme rundt om Anholt.

Stilhed på SwimOut

Kære alle.

Der er stille på SwimOut for tiden, fordi jeg tirsdag den 21. juni skvattede på min cykel. Jeg slog mig desværre så meget at jeg stadig, 6 dage efter uheldet, ligger på Rigshospitalets ortopædkirurgiske afdeling (av!).

Derfor var jeg ikke med ved Vikingesvøm i går (øv!), og der går nok noget tid, før jeg kan svømme igen. 

Svøm godt og sikkert derude!   

Ellen