Dansk Svømmeunion er involveret i de fleste store åbenvand-events i Danmark. Unionen har for nyligt offentliggjort en liste over de åbentvand-events, de vil være involveret i i sæson 2011. Nedenstående liste er bla. baseret på unionens liste, links og information vil løbende blive opdateret. Følg evt. selv med på www.openwater.dk. Eventen i Esbjerg er desværre aflyst, fordi kommunen ikke kan give nogen rimelig sikkerhed for, at vandet vil være rent nok.
Den danske Åbentvand event-kalender 2011 ser foreløbig sådan her ud:
- 17. maj – 28. juni: Kom og crawl med
Undervisning i crawl og svømning i åbent vand
I Kildeskovshallen / Øresund - 18. juni: Randers Open Water
5400 og 1200 meter
Ned ad Gudenåen, dvs. med strømmen
“Den lange” starter i Fladbro, “Den korte” ved Randers kajakklub.
Begge har mål ved plænen neden for Randers Regnskov. - 26. juni: Vikingesvøm
2500 meter
Over Roskilde Fjord
Start ved Vigen Strandpark, mål i havnen ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde. - 6. august: Silkeborg Open Water
1500, 2500, 5000 og 10.000 meter
I Silkeborg Langsø
Start og mål foran Silkeborg Kommune, ved springvandene. - 7. august: Præstø Fjordsvøm (uafhængigt arrangement)
4700 m
Over Præstø Fjord
Start ved Elnasminde, mål ved Præstø Roklub. - 14. august: Vejle Fjordsvøm
1300 meter
Over Vejle Fjord, fra syd til nord.
Mål ved Albuen, Tirsbæk strand. - 20. august: Amager Open Water / DM
2000 og 5000 meter (10.000 m?)
DM, åben klasse, 5000 m (uden våddragt).
DM for mastersklasser, 5000 m (våddragt tilladt).
I kanalen og lagunen i Amager Strandpark. - 21. august: Aarhus Open Water
5200 m
Over Aarhus Bugt
Start fra Skødshoved Strand på Mols, mål ved Egå Marina nord for Aarhus.
- 27. august: Christiansborg Rundt
2000 m samt 4×500 m stafet
I kanalerne rundt om Christiansborg
Start og mål ved Den sorte Diamant.
Stafetten har skiftesteder 3 steder på ruten. - 2. september: Holstebro Open Water
1900 m
Ned ad Storåen, dvs. med strømmen
Start ved Storåtunnelen under Ringvejen i Holstebro, mål ved Storåen i bymidten. - 3. september: Limfjordskrydseren
600 og 1500 m
Over Limfjorden
Start i kanalen i Aalborg Vest, mål ved Nørresundby Lystbådehavn. - 10. september: Esrum Open Water
925, 1750 og 3000 m
Hhv. over Esrum sø og langs søbredden.
Den korte, langs bredden, starter fra Kongebroen,
Den lange rute, over søen, starter ved Nødebo Kajakklub.
Begge har mål ved Esrum Sejlklub.
Hej Ellen
Et forslag til yderligere en artikel i "Events 2011" kategorien kunne være åbentvands triathlons. Blandt triathlon-folket er der mange inkarnerede åbentvandssvømmere. Jo, rigtig mange motionstriathlons foregår med svømningen i svømmehaller, men der er også en del sø- og havsvømning. Og mesterskaberne foregår i åbentvand.
Fx arrangerer min klub Sjællands første åbentvandstriathlon i sæsonen: Tri på Tyren i Bastrup Sø – som også inkl. DM i triathlon på sprint distance – lørdag den 4. juni.
Og vi har fået lov at udlægge en permanent 750 m trekantbane fra maj måned, som også kan anvendes hvis man "bare" skal ud at lufte våddragten 🙂
hilsen Jørgen/Ganløse Tri-Center
Tak for din kommentar, Jørgen.
Mit hjerte banker for svømning, så tri-arrangementer overlader jeg tri-verdenen. Får du nys om arrangementer, hvor man kan nøjes med at svømme, må du meget gerne orientere mig.
Tak for info om trekantbanen i Bastrup sø. Jeg planlægger info om gode steder at svømme, og der vil banen helt sikkert blive nævnt. Detaljer om hvor man går i, vandtemperatur etc. vil blive modtaget med kyshånd.
Mvh Ellen, SwimOut
Jeg skriver helt sikkert en nyhed på vores side http://tripaatyren.ganlose-tri.dk/ når bøjerne er udlagt, med praktiske detaljer om parkering, "gå i sted" osv. Vi plejer også at tage løbende søtemperatur i perioden maj-juni og offentligere det som service til dem der fortræner i søen. Så på genskriv. hilsen Jørgen