Dette indlæg blev oprindelig udgivet på Ellens Blog d. 11. august 2009
En dag fik Kai Christiansen fra Præstø lyst til at svømme over Præstø Fjord: Fra Elnasminde på nordsiden til Præstø Roklub i syd, en tur på ca. 4.7 km. Da han havde gjort det, spurgte han nogle venner og bekendte, om de kunne gøre ham kunsten efter. Det kunne de, og Præstø Fjordsvømning var født. Den 9. august 2009 var der 5 års jubilæum og jeg var med for første gang.
Alene køreturen derned var det hele værd. Jeg har aldrig været i Præstø før, men hvor var der dog smukt og idyllisk!
Åbent-vand-svømning er ikke nogen stor sport i Danmark, men vi er en lille (støt voksende!) gruppe af åbent-vand-svømmetosser fra hele landet. Den obligatoriske registreringskø inden turen er derfor ikke noget, der bare skal overstås, det er gensyn med folk, man bedst kan genkende når de er iført badehætte og våddragt, samt udveksling af ’tak-for-sidster’ og informationer om vandtemperatur, strømforhold, vindretning og hvad der ellers interesserer en åbent-vand-svømmer.
Præstø Fjordsvømning er ikke nogen egentlig konkurrence, men hvor sportsfolk er, bliver der konkurreret. Så selvom oplevelsen, selve bedriften og det sociale er i fokus, gælder det selvfølgelig om at komme over fjorden så hurtigt, man overhovedet kan.
Det er en smuk varm dag og jeg er i syv sind, om jeg skal svømme i våddragt eller ej. På grund af varmen lyder en rolig tur over fjorden uden våddragt særdeles tiltrækkende, men så får jeg øje på Michelle Strand fra Randers. På trods af Michelles unge alder (jeg kan næsten være hendes mormor!) har vi mødt hinanden to gange i Randers Open Water: I 2008 var hun hurtigere end mig, i 2009 var det mig, der kom først. Hun får vækket mit vinderinstinkt, så da hun trækker i våddragt og gul badehætte, er jeg nødt til at krybe i min våddragt også, varme eller ej. En god våddragt giver nemlig både ekstra opdrift og ekstra fart.
Vi bliver kørt over på den anden side af fjorden (tak for turen, kære fremmede med den søde hund). Kai C. briefer os om turen, han har lagt 10 orange bøjer ud, vi kan navigere efter. Langt om længe står vi klar i den bløde fjordbund. I modsætning til mange andre åbent-vand-arrangementer starter alle svømmerne på én gang, det har absolut sin charme! Kai C. tæller til 3 og løbet er i gang.
Under briefingen nævnte Kai C., at der er vandmænd i fjorden, men ikke andre brandmænd, end dem der sidder i een af følgebådene. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg dog forestillet mig, hvor mange vandmænd, der kan være i sådan en fjord. Der må være millioner af vandmænd i de enorme stimer, vi svømmer igennem. Indimellem føles det som at svømme i gele!
Det er heldigvis diset, men vandet er varmt og luften er varm, så inde i min våddragt når temperaturen kogepunktet allerede inden 3. bøje. Mellem 3. og 4. bøje overhaler jeg en svømmer i gul badehætte. Det er desværre ikke Michelle …
Så er jeg alene på fjorden. Sådan føles det i hvert fald. Michelle og de hurtige herrer er for længst forsvundet ud i horisonten, så mit eneste selskab er den følgebåd, der nu og da driver forbi et stykke væk. Nåja, helt alene er jeg vel strengt taget ikke, der er stadig vandmænd i hundredtusindvis. En let vind kommer ind fra syd-vest, så hele turen gynger både vandmænd og svømmere i de små, krabbe bølger. Det tærer på kræfterne, i hvert fald på mine – jeg ved faktisk ikke, om vandmænd overhovedet har kræfter. Jeg er træt og varm, giver lidt op og sætter farten ned. Zigzagger for meget, fordi det er svært at navigere uden bassinstriber i bunden.
Omkring den 7. bøje bliver vandet lavere, bunden kommer til syne. Om det er vandtemperaturen, der stiger, eller det bare er mig, der koger over, ved jeg ikke, men sjældent har tanken om is og sne været mere forjættende. Da jeg runder den 8. bøje rejser jeg mig et øjeblik på bunden for at orientere mig og kaster et enkelt blik bagud. 25 meter bag mig svømmer én i en gul badehætte. Det ligner Michelle, kan det virkelig passe? Jeg har faktisk affundet mig med at blive nummer 2, men nu får jeg nye kræfter. Det gør Michelle vist også, i hvert fald haler hun ind på mig. Jeg giver alt hvad jeg har. Da vi passerer den sidste bøje er hun få meter væk, jeg kan se hende skråt bag mig. Jeg prøver at finde nogle skjulte sprintkræfter et sted.
Vi rejser os nøjagtig samtidig. Det er Michelle, og hun ser omtrent lige så træt ud, som jeg føler mig. Det er vist meningen, man skal løbe de sidste meter over stranden og ind i målområdet, imens man kækt modtager publikums applaus, men mine ben vil ikke løbe. De vil bare ikke. Heller ikke Michelles, tror jeg. Vi går ind, med hinanden i hånden. Vi kom samtidig.
Michelle dratter om ved målet, jeg falder om i sandet to meter længere fremme. ’Vi kom ind samtidig’, råber jeg til måldommeren og lyder som en kedel, der er kogt tør.Jeg koger og koger. Koldt brusebad hjælper lidt, men der går lang tid, før mit ansigts tomatkulør fortager sig … hvilket fremgår med al tydelighed af billedet nedenfor med de tre vindere! De to unge – Michelle Strand og den hurtigste herre, Jacob Clement fra USG – ligner sig selv kort efter, de er gået i land, mens jeg gamle kone ligner og føler mig som en kogt krebs i mindst en time.
Kais kone og andre søde mennesker havde lavet mad og bagt kage, så efter præmieoverrækkelsen blev vi bænket i roklubben for at spise. Det var bestemt ikke tosset … jeg glæder mig allerede til næste år!
Tak til Flemming Strand for de fine billeder af Michelle, Jacob & jeg.
Flere billeder og info om Præstø Fjordsvømning her.
Hej Ellen. Jeg er ved at lave en ny hjemmeside til Præstø Fjordsvømning www.fjordsvomning.blogspot.com/ Jeg har kopieret dit fine indlæg og lagt det ud på siden. Håber det er i orden. Hilsen Ib
Hej Ib.
Jeg har svaret dig i en mail.
Skulle andre få lyst til at kopiere indhold fra SwimOut.dk, så bemærk venligst copy righten nederst på alle sider.
Links til SwimOut.dk eller til specifikke indlæg på siden er selvfølgelig altid velkomne (:
Ellen / SwimOut