Beretning: Anholt rundt 2013

Svømmeturen rundt om Anholt den 11. juli 2013 er en af mine allerstørste svømmeoplevelser. Anholt er den smukkeste lille ø. Isoleret fra fastland, midt mellem Danmark og Sverige. Der er vand så langt øjet rækker, uanset hvor man vender blikket hen langs Anholts kyster, for der er ingen steder på Anholt, man kan se andet land end øen selv.

Jeg håber, min beretning om Anholt rundt 2013 kan inspirere til udforskning af mere svømmevand omkring Danmark. Tusindvis af kilometer dansk kyststrækning ligger jo bare og venter på at blive svømmet ud i! Vil du udforske nye svømmeterritorier, så husk at undersøge de lokale forhold grundigt, før du svømmer ud. Ingen kyststrækninger er ens, så søg hjælp og oplysninger hos lokalkendte.

En så enestående oplevelse kan ikke beskrives med ord alene, så min beretning er krydret med de billeder, der blev taget før, under og efter. Først sammen med ordene, dernæst alene. Vær forberedt på, at beretning og (især) billederne er “tunge” at hente, måske tager det et par minutter at åbne dem, hav tålmodighed.

Først historien. Klik på billedet herunder for at læse min beretning.

Svøm rundt om Anholt: Beretning

Flere billeder – klik på billedet herunder for at se flere billeder fra Anholt.

Rundt om Anholt 2013: Flere billeder Både tekst og billeder er lavet som pfd-filer og lagt op her efter bedste evne. Gode ideer til at gøre det lettere, pænere, hurtigere, smartere og bedre modtages med glæde.

Læs mere om Anholt-turen her:

– Rundt om Anholt
– Anholt 2
– Svøm rundt om Anholt: Done!
– Anholt, videoklip
– SwimOuts Facebook-side

Langtur: Skovshoved-Barsebäck

2013-08-17 Før afgang, Skovshoved havn

Bor man i Danmark, er den korteste vej til Sverige Helsingør-Helsingborg, men da det farvand indgår i et trafiksepareringssystem, er svømning både farligt og forbudt pga den tunge trafik.

Vil man krydse den svenske grænse med både hovedet og r…. i vandskorpen, må man altså finde andre veje. For at opfylde drømmene om krydsning af farvand og landegrænse på en og samme svømmetur, har min svømmemakker, Jens Bjørn Andersen, og jeg længe talt om at svømme til Sverige. Som sagt, så gjort: Den 17. august 2013 stod vi klar i Skovshoved Havn.

Udover en erfaren og skarp skipper kræver svømning over en befærdet sejlrende en hurtig følgebåd, egnet til at samle svømmere op. Jens søgte med lys og lygte og fandt en dygtig skipper med båd. Med udsigt til følgeskab af Nicos båd med Nico ved roret og Anne-Marie Mortensen (erfaren sygeplejerske) og Mette Pedersen (erfaren havsvømmer) om bord, manglede vi kun én ting: Godt vejr og svømmevenlig strøm. Nåja, og så lidt træning. Eller meget, for 20 km svømning er ikke noget, man bare kan.

Crew og følgebådNicos båd er sikkerhedsmæssigt veludstyret og før afgang sørgede Nico for at orientere marinetrafik og relevante myndigheder om, at vi ville svømme over. I ugen op til turen fulgte Jens vejrudsigterne for Øresund tæt, men den endelige beslutning om afgang kunne først tages aftenen før, når Nico ud fra vejrudsigter og strømprognoser med sindsro kunne afgøre, om ruten ville være svømbar eller ej. Det var den, heldigvis!

Det regnede en del, da vi mødtes i Skovshoved Havn kl 7.30. Det var temmelig diset, men selvom vi ikke kunne se målet, skulle Nico og hans gps jo nok sørge for, at vi svømmede den rigtige vej. Regnen stilnede af, da vi svømmede ud, og de første timers støvregn gjorde ingen skade, for Nico havde sikkerhedsdragter med til Anne-Marie og Mette, så ingen frøs undervejs. Heller ikke Jens og jeg, for vandet var fint og lige tilpas til svømning i våddragt.

Afgang fra Skovshoved havnVi gik i vandet fra “slæbestedet” i Skovshoved havn. Svømmede ud af havnen. Syd om bananen. Og så ud, hvor vi aldrig har været før, mange svømmede kilometer i Øresund til trods. Vi så en del brandmænd den første kilometer eller to, men de generede ikke.

En overgang gyngede vi ret meget i nogle halv-høje dønninger, jeg ved ikke hvor de kom fra, måske fra et af de store skibe derude. Efter et par timers svømning blev det tørvejr, vindstille og så meget havblik, der overhovedet kan være på Øresund, så vi havde noget meget, meget dejligt vand at svømme i!

Vi svømmede. Og svømmede. Og svømmede. Efter hver 1500 meter holdt vi pause og fik lidt at styrke os på. Der er grænser for, hvad man kan spise, når man svømmer crawl i længere tid og har munden i saltvand, men noget må der i maven.

Jens fulgte Bo Steenhuus’ anbefalinger om langtursforsyninger og lod sig forkæle af noget magisk energidrik, blandet og serveret fra båden af Mette. Med mellemrum krydret med gels (med koffein, lidt koffein-afhængig er man vel!) og små chokolader til at holde humøret oppe.

Fortyndet juice (5:1) og fint udskåret frugt er mine favorritter. Gels er et nødvendigt onde for at kunne holde dampen oppe i mange timer og skumbananer er hyggelige, fordi de hjælper med at holde humøret oppe. Så jeg fik udskåret frugt, fortyndet juice og gels, serveret fra båden af Anne-Marie. Da trætheden begyndte at indfinde sig, lå morbær med chokolade og skumbananer parat i båden. Morbærrene var for tørre til min saltvandsmund, så jeg måtte nøjes med en skumbanan i ny og næ.

Tanker for anker

Det var en ny og meget stor oplevelse at svømme så langt ude. I sikker afstand til, men dog forunderlig tæt på meget store skibe. Danmark en smule længere væk, for hver gang vi holdt pause og kiggede os tilbage. Sverige og Barsebäck, der langsomt sneg sig ud af disen. Langt, langt fra land. Lidt skræmmende, og så alligevel ikke. For vi var langt fra land, men vi følte os ikke alene. Vi svømmede jo sammen, som vi plejer, og følgebåd og den muntre crew om bord passede på os.

Så vi svømmede. Og svømmede. Og svømmede. I sejlrenden lå et græsk tankskib forankret. Tanker for anker. Det havde ligget der i flere dage og blev liggende bomstille, da vi svømmede forbi. Det eneste, der rørte sig, var røgen fra skorstenene. En ret surrealistisk oplevelse, så vi MÅTTE bare foreviges med den tanker i baggrunden!

Vi krydsede den svenske grænse i havblik. Både smukt, sjovt og sælsomt. At svømme så langt, så langt fra land i næsten blikstille vand var helt, helt specielt. Næsten meditativt. I hvert fald indtil trætheden begyndte at melde sig efter 14-15 kilometer.

Havblik efter 4 timers svømning

Hvornår det præcis var, husker jeg ikke, men jeg er ret sikker på, det var efter sejlrenden og på svensk territorium, Nico spottede en ret stor olie-pøl, lige før vi svømmede ind i den. Den var dog ikke større, end at vi kunne svømme en bue udenom den, men bvadr alligevel. Hvorfor sørger dem, der lækker olie på havet, ikke for at få det fjernet igen? Bvadr. Bvadr. Bvadr.

Jens og jeg har svømmet mange, mange kilometer sammen i naturen. Vi svømmer altid ved siden af hinanden, hvilket giver en stor tryghed derude. Vi har før svømmet 20 kilometer sammen, så vi var forberedte på, at humør og entusiasme på et tidspunkt ville dale. På langtur bliver man træt, sådan er det. Trods træthed, både hos svømmere og crewet i båden, var der godt humør og plads til smil hele vejen. En meget, meget dejlig oplevelse!

Ankomst nord for Barsebäck havnNogle hundrede meter før Barsebäck havn forlod vi følgebåden for at kunne gå i land ved stranden syd for havnen, imens Nico og crew sejlede ind i havnen. På stranden blev vi modtaget af en munter svensker, der lige havde været ude at bade og kom løbende med let-øl, da vi gik i land. Sådan er svenskere åbenbart, gæstfrie og imødekommende – for ham, der kom med let-øl, da brødrene Damgaard gik i land efter samme tur (uden våddragt!) i 2012, var ikke ham, der kom med let-øl til os. Så lærte man også noget om svenskere!

ankomst_skovshovedGlade og trætte klædte vi om og blev sejlet tilbage til Skovshoved Havn, en stor oplevelse og en masse erfaring rigere.

I Skovshoved blev vi modtaget af Jens’ familie med blomster til Anne-Marie og Mette.

Det var en uforglemmelig og meget dejlig dag i vandet. Og nej, vi gør det nok ikke igen. Been there, done that.

Men men … Svømme-udfordringer kan man aldrig få for mange af, så hvem ved, hvad fremtiden bringer på den front.

TAK til båd og crew for at gøre Skovshoved-Barsebäck muligt. TAK til Pernille H. Andersen for billeder taget på land. Og TAK til Mette for at være kamera-fører på følgebåden og holde de nysgerrige ajour på SwimOuts Facebook-side, imens Jens og jeg lå og svømmede.

Skulle du få lyst til at svømme langtur, så vid, at det koster tid, penge og energi. Det gælder (selvfølgelig!) om at få trænet nok til at klare den fysiske side af udfordringen, men også om at kende dine reaktioner på fysiske udfordringer, have den rigtige følgebåd, den/de rigtige svømmemakker(e), den optimale forplejning undervejs og så sidst, men ikke mindst: Have realistiske forventninger til vejret. Vær forberedt på at skulle vælge en uønsket plan B, når naturen er lunefuld. En langtur kan ikke nødvendigvis gennemføres den dag, du har tænkt dig, så vær forberedt på aflysning, udskydelse – og ventetid.

Garmin 910xt: Skovshoved-BarsebäckSkovshoved-Barsebäck blev foreviget med mit Garmin 910xt-gps-ur. Jeg stoppede ikke uret undervejs, så hvor længe jeg holdt pause, er lidt usikkert. Fordi strømmen skubbede noget rundt på os i pauserne, kunne uret selvfølgelig ikke gætte, hvornår jeg svømmede og hvornår jeg holdt pause.

Klikker du på billedet for at se detaljer, så klik på “Vis i km/meter” øverst til højre for at se detaljerne i danske mål.

Fra følgebåden optog Mette nogle film med Jens’ GoPro-kamera, et par af dem ligger nu på youtube og er embeddede herunder. Som det vist fremgår af filmene, svømmer Jens og jeg ret forskelligt. Jeg tager for eksempel 1½ gange så mange tag som Jens. I svømmehallen og på kortere ture svømmer Jens væsentligt hurtigere end mig, men på en eller anden måde finder vi hurtigt samme tempo, når vi svømmer ude. På langture er det svært praktisk at svømme samme tempo, når træthed indfinder sig, for det er når man er allermest træt, det er allermest anstrengende enten at skulle vente på den anden eller kæmpe hårdt for at følge med.

På den første video forlader vi Skovshoved havn.

På den anden nærmer vi os Barsebäck.

Svøm godt, derude. Sammen, synligt og sikkert!

På vej til Sverige

Lørdag den 17. august 2013 kl 7.30 mødes jeg med Jens, Mette, Anne-Marie, Nico og Nicos dykkerbåd i Skovshoved Havn.

Når båden er pakket og alle er klar, svømmer Jens og jeg af sted, Nico styrer følgebåden, hvorfra Mette og Anne-Marie vil levere væske og hurtige kulhydrater til Jens og mig et par gange eller tre i timen. Først ud af Skovshoved Havn og ud forbi “bananen”. Derefter bliver svømmekursen rettet mod øst, og vi stopper først, når vi er i land i Sverige.

Hvorfor SVØMME til Sverige, når det er både hurtigere og lettere med bil eller tog, spørger du måske. Vi gør det vist mest, fordi vi gerne vil sikre os, at vi kan. Fordi vi vil. Fordi vi tror, det bliver sjovt. 18-19 km svømning over landegrænse, sund og strøm lyder som en sjov udfordring, og det gælder jo om aldrig at gå ned på sportslige udfordringer, især ikke de sjove!

Så længe der er mobildækning og strøm på telefonerne, vil Mette undervejs lægge lidt info om turen på SwimOuts Facebook-side

Skovshoved havn, dagen før Billedet her er taget ved middagstid i dag, den 16. august 2013. Disen slører udsigten til Barsebäck – og Sverige. Uanset hvor diset det bliver i morgen, skal vi nok finde derover, for Nico kender Øresund som sin egen bukselomme og har før været skipper på en følgebåd for svømmere.

Svøm ud: Gilleleje-Hornbæk

Jeg elsker vandet i Kattegat. Især omkring Anholt, men ved den sjællandske nordkyst er Kattegat helt sikkert også et svømmebesøg værd. Jeg har tidligere skrevet om svømning ved den nordsjællandske kyst, men forleden fandt min svømmemakker, Jens Bjørn Andersen, ud af, at langs kysten er der ca. 10 km fra Gilleleje til Hornbæk. Lidt over halvvejs fra Gilleleje til Hornbæk ligger Dronningmølle strand, et godt sted at holde midtvejs-pitstop på en 10-kilometer-tur langs kysten. Den tur måtte afprøves og det blev den så den 25. juli 2013!

Den korte histore: De første 4-5 kilometer fra Gilleleje er klart den smukkeste og mest varierede del af ruten. På både Dronningmølle strand og Hornbæk strand er der til gengæld livreddere på vagt i hele sæsonen, så det er de sikreste steder at svømme.

gilleleje_jens_bjoern_andersen_juli2013

Med forsyninger og telefon i havtaskerne sprang vi i fra badebroen på øst-siden af Gilleleje Havn og satte kurs mod første pitstop ved Nakkehoved Fyr, dvs. efter ca. 2 km. Med udsigt til skrænten med de to fyr fiskede vi en gel ud fra buksebenene, puttede skraldet tilbage og så af sted igen: Rundt om skrænten og Nakkehoved Fyr, og så en fin tur langs de majestætiske sommerhuse ved Munkerup. Mini-pitstop #2, efter 4 kilometer, en gel mere og så videre mod Dronningmølle Strand, ca. 6 kilometer fra badebroen øst for Gilleleje Havn.

I godt vejr er der masser af mennesker på Dronningmølle Strand, men den 25. juli 2013 var det stille regnvejr, så udover Jens og mig var der vist kun to turister og en kystlivredder ved stranden den dag. Vandet ved stranden er ret lavt, så man vader det sidste stykke for at komme i land, men der er fin sandbund at gå på.

Dronningmølle strand, Jens Bjørn Andersen, juli 2013

Ved Dronningmølle Strand blev svømmevenlig frokost fisket op af havtaskerne og konsumeret (læs mere om langturs-forsyninger her), og så drog vi af sted igen. Forbi Villingebæk strand gik det og efter at have hilst på en skræppende skarv-koloni, fik vi øje på mål: Hornbæk Havn.

På grund af det stille regnvejr var der heller ikke mange på og i vandet omkring Hornbæk, men vandet var lunt og rigtig, rigtig dejligt at svømme i. På grund af det varme vejr de sidste uger viste vandet de første tegn på alge-forekomst. Dog på ingen måde alarmerende endnu, og der blev da også flaget med grønt badeflag ved både Dronningmølle og Hornbæk.

Efter godt 10 skønne kilometer gik vi i land der hvor Hornbæk Strand bliver til Hornbæk Havn.

Jens mødte rejer, ål, pighvar, rødspætter, krabber og tobis i stimevis, men ikke skyggen af gopler. Jeg havde vist for travlt med at følge med Jens til også at kigge efter fisk, men skarverne var det svært at overse … og overhøre.

Billedet herunder viser mit Garmin 91XTt’s opmåling af vores svømmetur. Som det fremgår svømmede vi tæt på kysten hele vejen. Klik på billedet herunder og opdag, hvor meget et Garmin 910XT kan fortælle om en svømmetur! Når du er kommet ind på Garminconnect-siden, så husk at klikke på “Vis i km/meter” i øverste højre hjørne for at se data udregnet med danske måle-enheder.

gilleleje-hornbaek_garmin-rute_bg

Har du fået lyst til at svømme mellem Gilleleje og Hornbæk, så husk: Svøm sammen, synligt og sikkert. Tjek vand- og vejrforhold, før du svømmer ud og vær særligt opmærksom på, at alge- og brandmandssituationen kan ændre sig lynhurtigt.

Svøm godt!

Anholt, videoklip

Update: Jeg har fået nogle kommentarer om, at jeg svømmer meget forskelligt med højre og venstre arm. Før 2011 svømmede jeg min nuværende venstre arms vindmølle-svømmestil med begge arme udendørs, fordi det er mest effektivt. Indendørs svømmede jeg mere glidende og med højere albuer på begge arme, fordi sådan fungerer indendørs crawl bedst. I juni 2011 blev jeg kvæstet ved en cykelulykke og kan ikke bruge højre arm/skulder som før (14 knoglebrud sætter spor), jeg kan fx. ikke vedholdende lave møllevinge-tag med højre arm. Forskellen på højre og venstre arm er åbenlys på begge videoer, men nok mest synlig på video 2, hvor jeg har temmelig ondt i højre skulder og arm. Spontant vælger jeg (selvfølgelig!) at svømme, så det gør mindst muligt ondt, i stedet for at svømme den stil, der skaber mest fremdrift. 

Der kommer en længere beretning, men her en smagsprøve på, hvordan min svømmetur rundt om Anholt tog sig ud den 11. juli 2013. Videoerne er iphone-optagelser, håndholdt af min søster, Mary Garne Kjeldsen, der var om bord på følgebåden hele vejen rundt.

Første videoklip er optaget kl 9.28, dvs. ca. en time efter start, på nordkysten af Anholt. Blæsten kom nordfra, så på nordsiden var der en del bølger, der fik både følgebåden og mig til at gynge. Pga sidevinden fik havtasken lov at hvile sig på følgebåden imens. Bemærk venligst, at man ikke behøver tro på alt hvad de siger i følgebåden …

Telefonen melder, at video nummer 2 er optaget kl 14.43, dvs. den er optaget fra sydsiden af øen, hvor jeg lå lidt i læ for nordenvinden. På det tidspunkt havde jeg svømmet godt 6 timer, havde tilbagelagt ca. 21 kilometer og havde altså 7 ret hårde kilometer i vente. Hårde, fordi jeg var ved at være træt, men også hårde, fordi jeg den sidste del af turen svømmede mod nord og det blæste (så vidt jeg forstår) 6-7 m/ fra nord.

Rundt om Anholt er måske den smukkeste tur, jeg har svømmet i Danmark … man kan heldigvis også meget andet end at svømme, hvis man er på en lille ø i Kattegat:

Svøm rundt om Anholt: Done!

Afgang, Anholt havn 2013Det lykkedes!

Torsdag den 11. juli 2013 svømmede jeg rundt om øen Anholt, der ligger ude midt i Kattegat.

Jeg er en anelse flad, så indtil jeg får tid og kræfter til at dele en længere historie, må I nøjes med Janne Boisens smukke billede fra afgangen i Anholt Havn, Mary Garne Kjeldsens billed-rapporter fra turen på SwimOuts Facebook-side (afsendt fra den gyngende følgebåd, indtil min telefon løb tør for strøm) og kort over turen på GarminConnect.

Foromtale her:

SwimOut.dk

Dansk Svømmeunion

Politiken.dk

Svøm ud: Anholt

Der er bedårende smukt, idyllisk, lidt råt og meget, meget dejligt på Anholt. Vandet her, langt ude i Kattegat, er vidunderligt og krystalklart og der er smukke, hvide strande med den fineste sandbund næsten hele vejen rundt om øen. Selvom det blæser en del på den lille ø i Kattegat, er der aldrig langt til en strand i læ fra vinden. 

Sådan en lille ø, langt ude i Kattegat, er noget forblæst, så svømmeturen rundt om Anholt kommer ikke til at foregå i dag, onsdag den 10. juli, som jeg havde drømt om. I dag blæser det nemlig 10-12 m/s og det er lige rigelig blæst til en lang svømmetur. I morgen ser vejrudsigten meget bedre ud, og så gør vi forsøget. Hvis vinden først løjer af op ad formiddagen, vil en eftermiddags/aftentur være med i overvejelserne.     

Der bliver ingen livetiming fra turen, men Mary Garne Kjeldsen, min tålmodige søster, der sejler med i følgebåden og min søde datter, Eva Stahl Garne, der er hjemme på Sjælland, vil forsøge at lave opdateringer undervejs på SwimOuts Facebook-side. Om det lykkes er uvist, da mobil-netværket herude svinger en del. 

Mere om turen rundt om Anholt her.

Hvis du aldrig har været på Anholt, er der kun en ting at sig: Prøv det. 

Anholt, havnestranden, 2013

Rundt om Anholt

Update 13. september 2013: Det blev den 11. juli 2013, jeg svømmede rundt om Anholt. Og ja, jeg BLEV træt undervejs! Læs mere om turen her: Anholt 2, Svøm rundt om Anholt: Done!, Anholt, videoklip, Beretning: Anholt rundt 2013 og på SwimOuts Facebook-side.

”Det skal svømmes væk” har været mit mantra i mange år, men udtrykket fik en helt ny betydning, da jeg blev kvæstet ved en cykelulykke i 2011. Den foreløbige kulmination på mine anstrengelser for at svømme mine skader væk, bliver den 10. juli 2013, hvor jeg har tænkt mig at svømme rundt om Anholt. Så vidt jeg ved, er der ingen, der har gjort det før, men som Pippi siger: Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok godt.

Anholt fyr, 2002Hvis vejret vil, svømmer jeg fra Anholt havn den 10. juli klokken ca. 8.30, efter Anholt-færgen er stævnet ud. Jeg svømmer mod nord, forbi Flakket. Min fætter, Poul Anker Boisen, aka Polle, styrer følgebåden med sikker hånd. Han får selskab af min søster, Mary Garne Kjeldsen, der har lovet at række forsyninger fra båden ud til mig i vandet.

I svømmeafstand fra kysten er der 25-27 km rundt om Anholt. Strøm og vind afgør, hvor tæt på kysten jeg kommer til at svømme, det har Polle heldigvis god forstand på at finde ud af undervejs. Han har nemlig sejlet de syv have tynde, er vokset op på Anholt og kender vandet omkring øen som sin egen bukselomme.

Ud for Totten, den nordøstlige spids af Anholt hvor fyret stadig står, ligger et sælreservat, søfarende ikke må færdes i. Polle ved, hvor langt ud vi skal for ikke at genere sælerne i ynglesæsonen, og med følgebåden tæt på bliver det heldigvis ikke farligt for mig at svømme et stykke væk fra kysten.

Jeg forventer at passere Vesterklit sidst på eftermiddagen og nå Anholt Havn syd fra ved 17-tiden. Strøm og vind har dog stor indflydelse på, hvor lang tid det kommer til at tage.

Jeg ville gerne have sendt et link til livetiming på dagen med. Det er dog ikke på plads endnu, men det kommer forhåbentlig, FØR jeg svømmer ud.

Hvorfor svømme rundt om Anholt?
I sommeren 2011 var der stilhed på SwimOut, fordi jeg slog mig, ret meget, ved den cykelulykke. Jeg var indlagt i 7 uger på 3 forskellige hospitaler, og måtte igennem en lang rekonvalescens bagefter. I dag, to år efter ulykken, har jeg kunp;ét budskab til andre, der er kommet til skade: Bliv ved. Og ved. Og ved. Bliv ved med at træne. Bliv ved med at kæmpe. Bliv ved med at tro på, det kan blive bedre. Hjælp fra andre er guld værd, men det er dig, der skal lægge de største kræfter i. Giv aldrig op. Bliv ved.

I 2011 var læger og fysioterapeuter enige om, at skaderne i min højre skulder skulle skæres væk. Efter et par måneder ville de se mig igen og vurdere, hvor meget der var helet af sig selv, og så skulle jeg under kniven.

Jeg ville hellere svømme end skæres i, så jeg svømmede.

En kvæstet lunge, en forslået hofte, brud på kranium, skulderblad, kraveben og ribben går ikke upåagtet hen, så tre måneder efter ulykken kunne jeg dårligt bruge højre arm og kunne næsten ikke dreje hovedet. At trække vejret med 11 ribbensbrud under heling var også lidt af en udfordring, så jeg startede med at svømme forsigtige rygcrawlben og rygcrawl med én arm.

Der gik tid, før jeg kunne svømme crawl og i lang tid gjorde crawl bare ONDT, ja alt gjorde faktisk ondt. Rigtig, rigtig ondt. Der var bare det, at hvis jeg ikke kunne svømme, havde jeg ikke lyst til at være til. Så jeg blev ved. Og blev ved. Og blev ved. Resultatet er, at det eneste, der er skåret væk, er den kravebensskinne, jeg fik skruet fast på mit brækkede kraveben for at redde min kvæstede lunge. Så indtil andet er bevist, kan alt svømmes væk. Bortset fra titaniumskinner med 7 skruer.

Helt væk går den aldrig, min hjerneskade, men jeg holder aldrig op med at tro på, jeg kan få det bedre. Svømning har været et af de mest betydningsfulde redskaber i min stræben efter at rejse mig igen, efter jeg blev slået helt og aldeles til jorden i 2011. Så nu får Anholt en chance for at hjælpe med at svømme min hjerneskade væk. Selvfølgelig forsvinder den ikke helt, min hjerneskade, fordi jeg svømmer rundt om Anholt, men når livet tager en pludselig, uventet og ubehagelig drejning, må man få det bedste ud af det, man har tilbage og det man stadig kan. Jeg kan svømme. Jeg kan svømme langt. Så nu vil jeg svømme rundt om Anholt.

På langtur

Lange svømmeture kræver en del logistik, men med en havtaske er logistikken heldigvis meget, meget lettere! I lørdags var det 3. gang, jeg svømmede til Skodsborg. En tur, der trods kraftig blæst og mange bølger faktisk var den letteste tur, jeg har taget derop. I hvert fald hvis man tæller logistikken med.

Før afgang blev havtasken pakket med udstyr og kalorie-forsyninger til pitstoppet. Omtrent samme slags kulhydrater som på andre langture, men denne gang skulle de ikke flyttes rundt, de skulle bare pakkes i havtasken før afgang:

På langtur med forsyninger i havtasken– Udskåret frugt og små tomater, müslibar, juicebrik og flaske med fortyndet juice
– Telefon i vandtæt pose
– Engangsskraber til eventuelle brandmands-kollisioner, vaseline og en reserve-badehætte
– 4 gels af de “tynde”, dvs. dem man kan indtage uden væske. Indtil pitstop med en i hvert bukseben, indtaget undervejs og byttet til to friske ved pitstop. En af dem kom dog uspist (eller udrukket?) i land.

Jeg havde afleveret en pose tørt tøj hos Jens Bjørn Andersen, før vi mødtes ved vores hjemmebane: den lille strand ud for Bengtasvej. Vi svømmde nordpå i ret stærk sidevind, hver med vores havtaske med forsyninger. Vi pitstoppede i den nordlige ende af stien ud for Eremitagesletten og svømmede videre. Sendte en sms til Pernille, Jens’ søde kone, da vi nåede Skodsborg og brugte bla. tiden på at lægge de tomme gelposer i buksebenene og diverse affald i havtaskerne i skraldespandene derude. Kort efter ankom Pernille med tørt tøj til os begge, Jens og jeg klædte om – og så kørte vi hjem.

Til sammenligning krævede to ture i 2012 uden havtaske noget mere logistik:

22. juli 1012: Skovshoved-Skodsborg, ca. 7,75 km. Med Hans Henrik Heming, Danielle Keller og Henrik Jt Jensen.
Hans Henrik, Henrik og jeg mødtes i Skovshoved og kørte i to biler til Skodsborg. Her klædte vi om til våddragter og stuvede tørt tøj, telefoner mv i min bil, der fik lov at blive stående på parkeringpladsen ved Skodsborg Strand. Jeg lod min “rigtige” bilnøgle blive i i bilen, låste med den ikke-elektroniske version, der kun dur til at låse bildøre op og i, og tog den med for at svømme med den under våddragten. Iklædt våddragter og med vores pitstop-forsyninger på skødet kørte vi i Henriks bil til Skovshoved. Her stod Danielle klar, og vores pitstop-forsyninger blev flyttet over i Anders’ Wegge Kellers bil. Mens vi svømmede, kørte Anders (og vores forsyninger!) til parkeringspladsen ved Trepilevej, lige nord for Taarbæk. Her bar Anders forsyningerne ned ad trappen og ventede tålmodigt på, at vi dukkede op ved det aftalte pitstop-sted ud for Eremitagesletten. Danielle sprang fra ved Eremitagesletten, men kørte med Anders op og tog imod os ved Skodsborg strand, hvor Anders havde resterne fra pitstopppet med til os. Efter ankomst skiftede Henrik, Hans Henrik og jeg tøj og kørte i min bil tilbage til Skovshoved – og til Henriks bil.

1. september 2012: Hellerup-Skodsborg, ca. 11 km. Med Jens Bjørn Andersen
Jens og jeg lagde ud med at køre i to biler til Skodsborg. Her klædte vi om og efterlod tørt tøj og telefoner i min bil. Jeg lod min “rigtige” bilnøgle blive i i bilen, låste med den ikke-elektroniske version, der kun dur til at låse bildøre op og i, og tog den med for at svømme med den under våddragten. Min bil blev stående på parkeringspladsen ved Skodsborg strand og vi kørte sammen tilbage til Hellerup i Jens’ bil. På vejen stoppede vi ved parkeringspladsen ved Trepilevej og gik ned til stien nedenfor Eremitagesletten for at placere en pose med pitstop-forsyninger i en stor, synlig plastikpose på stenene. På posen var påklistret et stykke papir, hvor der med store bogstaver stod noget i retning af: “Vi svømmer fra Hellerup til Skodsborg. Vær sød at lade vores midtvejs-forsyninger stå, vi skal nok rydde op efter os”. Vi svømmede ud fra Bengtasvej og kunne glæde os over, at det lykkedes os at spotte posen med forsyninger fra vandsiden, da vi nåede nord for Taarbæk. Heldigvis stod alle forsyninger urørte, men vi måtte efterlade posen med rester og affald, for at kunne svømme videre mod Skodsborg. Da vi nåede Skodsborg, klædte vi om og kørte tilbage til Jens’ bil, der stod parkeret ved afgangstedet i Hellerup. Naturligvis med et stop ved Trepilevej for at hente posen med affald og resterne af vores pitstop-forsyninger ved stien nedenfor Eremitagesletten.

Skodsborg strand