Strøm

Vand bevæger sig, når vind skubber eller tyngdekraft trækker i det (og sikkert en hel  masse andre fysiske forklaringer). Strøm er vandbevægelser i vandområder og det er godt strømmen er der, stillestående vand er sjældent lækkert at svømme i!

Strøm kan skubbe eller trække i en svømmer. Strøm kræver kræfter at svømme mod, men svømmer du med strømmen, kan du få uanede kræfter, nærmest flyve af sted og nå frem til mål længe før planlagt. Strøm er en stor udfordring derude, så det er godt at være forberedt.

Strømmen følger ofte kysten, så de fleste svømmeture langs en kyst foregår enten i med- eller modstrøm.  Svømmer du en frem-og-tilbage-tur er det rarest at svømme ud i modstrøm og hjem i medstrøm. Er det geografisk umuligt at svømme ud i mod- og hjem i medstrøm så husk, at hjemturen bliver hårdere og kommer til at tage længere tid end udturen. Husk også, at strømretning kan skifte, mens du svømmer, så nogle dage svømmer du måske både ud og hjem i modstrøm.

Svømmer du fra et sted til et andet, så læs strømprognoserne (mere om prognoser længere nede) før du beslutter, hvor start og mål skal være. Det er altid bedst (og sjovest!) at vælge den retning, hvor der er udsigt til at svømme i medstrøm.

Hvordan ser man strømretningen?
Der er en vis, men ikke fuldstændig sammenhæng mellem vind- og strømretning. Den retning bølgerne kommer fra, giver ofte en eller anden form for modstrøm, men man kan godt opleve at svømme i modvind og medstrøm – og omvendt. Eller i sidevind og enten mod- eller medstrøm. Er der kun let eller ingen vind, kan det være svært at se fra kysten, hvilken vej strømmen går, men i vand, der bevæger sig i en bestemt retning, er der sikkert strøm.

Vand-vegetationen kan give et praj om, hvilken vej strømmen går: Peger vandplanter i din svømmeretning, har du medstrøm, peger de imod din svømmeretning, har du modstrøm.

Føles svømning let og ubesværet, svømmer du sikkert i medstrøm. Føles det tungt og langsomt og besværligt, har du nok modstrøm.

Er der ingen vegetation eller kan du ikke se den, er det let at mærke mod- og medstrøm, hvis du svømmer uden våddragt. I våddragt er det letteste nogle gange at kigge på uret: Svømmer du som du plejer, men det tager lang tid, svømmer du nok i modstrøm – går det overraskende hurtigt og let, svømmer du sikkert i medstrøm.

Forbered dig!
FCOODet bedste sted at strøm-forberede en svømmetur er at læse prognoserne på Forsvarets Center for Operativ Oceanografi (FCOO, klik på billedet for at komme til siden). Prognoserne er til sejlads, men også gode til planlægning af svømmeture. Øverst på siden kan du vælge det område, du vil se prognoser for, længere nede kan du vælge forskellige parametre og tidspunkter. Vælg parametre som strøm, vindretning og vindhastighed.

Det var blandt andet prognoser fra FCOO, der afgjorde, at min tur omkring Anholt blev svømmet med uret. Det var også FCOO-prognoser, jeg forsøgte at overtale medsvømmere til at svømme Rungsted Havn-Sletten Havn for nylig, i stedet for Sletten Havn-Rungsted Havn, som de havde planlagt. De lod sig ikke overbevise at FCOOs strømprognoser, så vi svømmede ud fra Sletten Havn i solid modstrøm. Vi havde ikke svømmet ret mange af de 7-8 kilometer, før de fortrød. Men da VAR vi jo på vej, så det blev en tur på mindst en halv time mere, end den ville have taget i medstrøm. Nogle ting lærer man på den hårde måde …

trygfonden_revlehullerRevlehuller
Selvom strømmen især i Lillebælt, Storebælt og Øresund kan være solid og meget hård at svømme imod, er strømmen i de fleste danske farvande mere besværlig end egentlig farlig for svømmere. Især langs den jyske vestkyst kan der dog være revlehuller (aka hestehuller), det er værd at lære at håndtere FØR man bliver revet med af en strøm.

Detaljerne kan du læse og høre om på Trygfondens side om revlehuller (klik på billedet). Det korte af det lange er, at bliver du grebet af en stærk strøm fra et revlehul, så lad være med at kæmpe imod den. Hold dig så vidt muligt i overfladen og lad dig trække med, til strømmen aftager. Når du ikke længere trækkes med af strømmen, så svøm langs kysten og svøm ind et stykke fra det sted, du blev trukket udad af strømmen.

Læs mere:

Forsvarets Center for Operativ Oceanografi

DMI’s havprognoser

Trygfondens side om revlehuller

Om revlehuller på wikipedia

Kloakoverløb … uf!

Kraftige regnskyl kan få kloakker til at løbe over, så der løber kloakvand ud i hav eller sø. I dag (14. juli 2014) løb kloakkerne over på min hjemmebane – ØV! – for nu frarådes badning i 24 timer.

Der kan ske overløbshændelser på hele kysten København-Helsingør og sikkert også mange andre steder i Danmark. På min hjemmebane har Gentofte kommune og Nordvand oprettet en sms-service med besked når kloakkerne løber over. I mange andre kommuner må man vist nøjes med at stole på sin egen sunde fornuft.

Det regnede ganske kraftigt i eftermiddag, så jeg var mere ærgerlig end forundret, da overløbs-sms’er begyndte at tikke ind ved 17.30-tiden. Der var aftalt Mandags-SvømUd i Charlottenlund klokken 18, så efter at have advaret om overløbet i vores lokale facebookgruppe, ræsede jeg op for at give besked til dem, der ikke nåede at læse det.

Der var et par deltagere, der ikke havde nået at få beskeden. De var dog ikke særligt overraskede, for vandet så ikke ud som det plejer. De udpegede en stor cirkel i vandet lidt mod syd, der lignede en stor, glat pøl et-eller-andet, der langsomt bredte sig i vandet.

Billedet herunder er taget en lille time efter, kloakken startede med at løbe over og tre kvarter efter, den første store regnbyge holdt op. Man kan stadig se den “glatte pøl” derude, omend den er større og mindre skarp i kanterne end i starten. Mågerne, der lige efter kloakudløbet så ud til at samles for at mæske sig i lækkerierne fra kloakken, var også forsvundet, da jeg langt om længe fandt på at tage dette billede.

2014-07-14 Kloakoverløb ved Charlottenlund

En svømmer på vej op af vandet fortalte, at han var svømmet ind i “rødligt, varmt, plumret vand”. Han var temmelig rystet, for før han svømmede mod Hellerup havde han spurgt sig for på Charlottenlund Søbad for at sikre sig, at vandet var i orden. Svømmeren spyttede det bedste, han havde lært, og jeg krydser fingre for, at han slipper for eftervirkninger som diarre, opkastning og andre ubehageligheder, der kan opstå efter tæt kontakt med kloakvand.

Søbadet havde meldt “ingen problemer”, livreddertårnet flagede med det rødgule-godt-vands-flag mere end en halv time efter, sms’erne begyndte at dukke op og nu, fire timer efter kloakoverløbet, melder oresund.badevand.dk stadig om grønne flag omkring Gentofte. Da kystlivredderne blev gjort opmærksomme på kloakoverløbs-beskederne fra Charlottenlund, Sundvænget og Bellevue, fik de dog hurtigt undersøgt sagen og hejst det røde svømning-frarådes-flag. Procedurerne hos søbad, livreddertårn og badevands-prognoser kunne vist trænge til en opstrammer, så der ikke er flere, der intetanende svømmer rundt i kloakvand.

Det bedste råd må være, at alle tilmelder sig alt hvad der findes af kloak-overløbs-advarsels-services, og ellers husker den sunde fornuft, hvis der er planer om svømning efter kraftige regnskyl.

Tilmelding til Nordvands sms-service for kloakoverløb i Gentofte Kommune: Badevand

Red din makker

Svømmer du ude, er det sikreste at være mandsopdækket af en følgebåd spækket med livreddende udstyr og livredderkompetente supportere. Langt, langt de fleste svømmeture i naturen er jo heldigvis bare dejlige og problemløse ture (men uden udfordringer bliver det aldrig!), så selvfølgelig svømmer vi derude uden hele sikkerheds-pivtøjet på slæb.

Men hvad nu HVIS det utænkelige sker derude? HVIS du eller din svømmemakker får et ildebefindende, kommer til skade eller på anden måde har brug for hjælp. Kan du så redde din svømmemakker? Kan din svømmemakker redde dig?

Til alle os, der gerne vil svømme sikkert derude, tilbyder Dansk Svømmeunion nu Red din makker-kurser. Et fantastisk initiativ jeg glæder mig meget til at følge! Om Red din makker-kurserne skriver unionen:

Kursus mål:
Kurset har til hensigt at skabe større sikkerhed ved åbent vand træninger, og at kursisterne bliver i stand til at redde sin svømmemakker.

Målgruppe
Voksne åbent vand-svømmere og triatleter, som ønsker at få større viden om sikkerhed ved åbent vand-træninger.

Forudsætninger
Skal være fyldt 18 år og gerne erfaring fra åbent vand-træninger.

SVØMs Red din makker-kurser kan bookes af grupper og klubber. Den arrangerende klub/gruppe sørger for undervisningslokaler til den teoretiske gennemgang, helst tæt på svømbart vand (sø, å, bugt, kalkgrav, hav … ), så deltagerne hurtigt kan skifte læring i undervisningslokalet ud med praktisk træning i åbent vand.

Du behøver ikke være kystlivredderuddannet eller toprutineret åbent vand-svømmer for at kunne deltage, men du skal helst have i hvert fald lidt erfaring med at svømme i naturen.

reddinmakker

Læs mere om SVØMs Red din makker-kurser her: Red din makker

 

 

Om at stille op på eget ansvar

Den støt stigende vækst i mængden af “SvømUd-kunder” får selvfølgelig flere til at forsøge sig som arrangør af udendørs svømmebegivenheder. I indbydelserne kan der stå noget med at “deltagelse sker på eget ansvar”, præcis som der også står i Dansk Svømmeunions invitationer. Hvad “deltagelse sker på eget ansvar” rent faktisk betyder, kommer helt an på, hvem der skriver det. “Stille op på eget ansvar” kan nemlig betyde alt fra “Du betaler for en svømmetur” til “Selvom vi har både viden, vilje og ressourcer til at give dig en sikker svømmeoplevelse, ved vi godt, der ikke findes garantier derude og kan derfor ikke tage det forsikringsmæssige ansvar for dig.”  Og så er der dem midt imellem: Arrangører, der formentlig gerne vil, men som ikke har viden og ressourcer til at give deres deltagere en sikker svømmeoplevelse og måske ikke engang kan finde ud af at nævne sikkerhed i indbydelsen.

Spørger du  mig,  hvilke udendørs svømmearrangementer, du med de sikkerhedsmæssige briller på skal vælge i sæson 2014, er svaret: Arrangementer, der har Dansk Svømmeunion (SVØM) eller Dansk Triatlonforbund (DTriF) i ryggen.

Fordi:
– Udendørs svømmearrangementer med SVØM eller DTriF i ryggen planlægges og afvikles ud fra sikkerhedsprotokoller, der er udviklet gennem års arbejde og erfaring
– SVØM og DTriF er organisationer med kontakt til den store mængde frivillig arbejdskraft, et sikkert udendørs svømmearrangement kræver

Et udpluk af de ting, der er med til at gøre en udendørs svømmebegivenhed mere sikker:

    1. Arrangementet tilrettelægges og afvikles med udgangspunkt i en professionel sikkerhedsprotokol
    2. En kompetent sikkerhedsansvarlig leder den gruppe reddere, der sørger for, at du er i god behold før, under og efter svømmeturen
    3. Svømmeruten er tilrettelagt efter vand-, svømme- og trafikforholdene
    4. Svømmeruten holdes fri for anden trafik
    5. Under vanskelige vand- og vejrforhold er arrangøren klar til at aflyse, udsætte eller afkorte svømmeruten
    6. Mængden af redningsfartøjer og redningspersonale matcher antallet af deltagere, både i vand og på land
    7. Der er samaritertelt, varmetelt og stævnelæge i området
    8. Elektronisk og menneskelig overvågning supplerer hinanden, så arrangøren hele tiden ved, hvornår du svømmer ud, hvor du er, når du svømmer og hvornår du kommer i land
    9. Der er tiltrækkelige toilet- og omklædningsfaciliteter
    10. Der er nogen til at passe på dine ting, mens du svømmer
    11. Begivenheden afvikles uden massestarter. Dvs. starten er opdelt i heats, så der er god plads til alle svømmere i startområdet

Sikkerhed er ikke gratis, så arrangementer med et omfattende sikkerhedsprogram er som regel dyrere end arrangementer, hvor sikkerhed primært er noget, deltagerne selv står for. Tågede formuleringer som “Vi har styr på sikkerheden” og “Der vil være livreddere” siger så godt som ingenting om sikkerheds-niveauet ved en svømmebegivenhed. Er du i tvivl om, hvorvidt en arrangør opfylder dine forventninger til sikkerhed, så spørg til arrangørens praktiske sikkerhedsprocedurer før du melder dig til.

Ved en udendørs svømmebegivenhed, især i ukendte omgivelser med fokus på fart, forandres dit opmærksomhedsniveau og din vurderingsevne, så gør dig selv en tjeneste FØR du melder dig til: Vurder om den sikkerhed, en udendørs svømmebegivenhed tilbyder dig, matcher dine sikkerhedsforventninger til en situation, der afviger fra dine sædvanlige svømmeture.

Store Okssø, september 2013

SVØM har for nylig offentliggjort datoerne for unionens udendørs svømmebegivenheder 2014. Der er rigeligt at vælge imellem, noget for enhver smag og mange forskellige, skønne steder i Danmark. Tilmelding er ikke startet endnu, men følg med her: www.OpenWater.dk

Mød Dansk Triatlonforbund her: www.DTriF.dk

Til allersidst: Svømning i naturen er altid på eget ansvar. Meld dig kun til begivenheder, du har tilstrækkelig rutine og fysik til at kunne gennemføre, for selv hos en ansvarlig og kompetent arrangør kan der ske menneskelige fejl og uforudsete ting med fatale konsekvenser. Og så selvfølgelig: Pas på dig selv og dine svømmemakkere derude!