Nytårs-SvømUd!

Opdateret 28.12 kl 19.15:
“Mit” Nytårs-SvømUd er et lille, privat arrangement, hvor jeg er gæst, ikke arrangør. Teksten herunder er skrevet for at inspirere, ikke invitere. Hvis jeg kunne, ville jeg invitere hele verden, men det kan jeg af praktiske og sikkerhedsmæssige grunde ikke. Husk sauna eller andre varmekilder bagefter, hvis I får lyst til at prøve det selv. Godt nytår!  

2014 går på hæld og et nyt år er på vej. At påstå, at en ny, dansk udendørs svømmesæson står for døren, er en overdrivelse, men den er i hvert fald tættere på i dag, end den var i går. Den “officielle” udendørs svømme-sæsonstart er den første søndag i maj, men er svømmehungeren solid nok, står det heldigvis enhver frit for at indvi sæsonen før.

Den 1. januar 2012 var første gang, jeg sammen med et par (andre) svømmetosser indviede en ny udendørs svømmesæson lige lovlig tidligt. 1. januar 2013 gjorde vi det igen, denne gang med lidt færre nerver på, for med våddragt på er det ikke helt så koldt, som vi frygtede første gang.

nytaarssvoemud_1januar2014Den 1. januar 2014 var med havtasker, et par meget unge, modige drenge – og rengøringshandsker udenpå strikhandsker til de kuldskære damer.

På torsdag, den 1. januar 2015, har vi tænkt os at gøre det igen. I dag, den 28. december 2014, melder DMI om vandtemperaturer på godt 4 grader i Øresund – så hjælp gerne med at krydse fingre for, at der ikke når at komme is på vandet før på torsdag!

Hvis en kold svømmetur trækker i dig: Øresund har den 1. januar været 4-7 grader de sidste 3 år og det har bestemt været meget, meget kolde fornøjelser, især for hænder, ansigt og fødder. Medmindre du er vinterbader, så medbring og iklæd dig al det neopren, du kan støve op: Heldragt, handsker, hætte, sokker. Al salgs neopren dur, men dykkerneopren er særlig godt i koldt vand. Ekstra badehætter, skiundertøj og ekstra neopren under neoprenen tager lidt af toppen (eller bunden?) af kulden. Vi plejer ikke svømme ret meget mere end 100 meter og har været meget glade for Birgitte Schmidt og Hellerup Kajakklubs nytårs-gæstfrihed, så vi kan få varmen i saunaen. Husk at lave eventuelle sauna-aftaler i god tid FØR du står udenfor døren og ryster af kulde – og vælg et tidspunkt, hvor det stadig er lyst.

De særdeles håndholdte videoer herunder taler vist deres eget sprog. Den sjoveste må være den fra 2012, hvor der var en, der havde glemt sin våddragt:

Mere om svømning i koldt vand:  Vintersvømning (2012) 

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue