Natur-overraskelser

Min hjemmebane i Hellerup/Charlottenlund er bestemt dejlig, men naturens skønhed udtrættes og blegner lidt så tæt på human, urban civilisation. De velkendte krabber, gopler og civilisationens affald har i hvert fald ikke samme overraskelses-effekt længere. Heldigvis skal man ikke helt til Anholt for at finde natur-overraskelser.

DSV har igen i år sit eget Christiansborg Rundt-heat, så for at blive klar til heat 39 den 27. august 2016, mødes svømmeinteresserede medarbejdere regelmæssigt i Veddelev Lystbådehavn for at svømme en tur i Roskilde Fjord. Der oplever de vist lidt af hvert!

Billeder og historie herunder er fra DSVs intranet, TAK til Jens, Charlotte og Allan for at dele dem med mig og lade mig dele dem med jer:

Hvad har 9 køer, 1 sæl og våddragter med hinanden at gøre??
Det hurtige svar er ”naturoplevelse i forbindelse med svømmetræning og Christiansborg Rundt”  … Ved seneste træning blev vores kolleger mødt af et ikke helt almindeligt syn, da en gruppe køer nysgerrigt havde samlet sig om en sæl, der lå og solede sig i vandkanten. I første omgang lod sælen sig ikke mærke af interessen, men valgte så alligevel at stikke til søs, da køerne stak mulerne helt ned til den.

veddelev0_2016

veddelev1_2016

veddelev2_2016

veddelev3_2016

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.