Rytme og rytmesans er vigtige ingredienser i en god crawl-opskrift. Forskellige distancer og forskellige dele af et svømmeprogram kræver brug af flere svømme-rytmer, så lær dine svømme-rytmer at kende i de forskellige tempi, du kan/vil svømme.
Lær dine crawl-rytmer at kende
Lyt eller mærk efter din rytme. Jeg bruger det lille plask ved isæt som mit svømme-rytme-metronom-signal, fordi jeg synes lyd er den bedste rytme-indikator. Måske har du det anderledes. Et hvilket som helst sted i din tag-fase kan bruges, bare det er præcis samme fase i crawltaget hver gang.
En god crawl-rytme er vedholdende, præcis og uden huller, akkurat som en god metronom. En lille uregelmæssighed i rytmen ved vejrtrækning er ret almindeligt, men på ingen måde af det gode. Kan du høre/mærke et vejrtræknings-bestemt hul i din rytme, så arbejd på at reducere det eller (helst) fjerne det helt. Måske skal du trække luften hurtigere ind, måske skal du dreje hovedet mindre (kun det ene brilleglas og det, der svarer til halvdelen af en afspændt mund bør være over vandet, når du trækker vejret). Måske er fokus på at fastholde en præcis rytme det eneste, der skal til.
Hvor hurtige dine grund-svømme-rytmer er, kommer for eksempel, men ikke kun, an på: Dine armes længde, din træklængde og form, din styrke, hvor meget pres du lægger i hvert enkelt tag, din kondition, din vilje og hvor hurtigt du svømmer.
Mine crawl-rytmer
Jeg har 4 grund-rytmer i crawl: Sprint-rytme, Langdistance-med-fart-rytme, Cruise-rytme og Langsomme rytmer. Og så er der selvfølgelig en masse rytmer indimellem, de fire er bare mine grundrytmer.
Sprint-rytme er min hurtigste rytme. Sprinter mine ben med, kan jeg holde sprint-rytmen i et halvt minut. Får benene lov at være dovne, kan jeg holde den i 2-3 minutter.
Langdistance-med-fart-rytme kan jeg holde i 15-20 minutter
Cruise-rytme kan jeg holde i timevis. Cruise-rytme er den rytme, der giver mig flest svømme-flow-oplevelser.
Langsomme rytmer er ikke én rytme, men nogle dejlige, dovne dase-rytmer. Langsomme rytmer er langsommere end cruise-rytmen og bruges mest til at slappe af.
Mine 4 crawl-grund-rytmer kan jeg med lidt god vilje gengive ved at klappe, men de eksisterer primært som noget, min hjerne genkender, når jeg ligger vandret i vand og svømmer crawl. Qua min ret høje tag-frekvens gætter jeg, mine rytmer ligger et sted mellem 75 og 100 tag i minuttet, men det er kun gæt, for jeg ved det ikke præcist. Hvis jeg fokuserer på rytme, ved jeg til gengæld altid, hvilken rytme jeg svømmer med og jeg kan mærke hvor lang tid, jeg vil kunne holde den. Præcis hvor lang tid, jeg kan holde især de to hurtigste rytmer, kommer an på både dagsform, vilje og ambitioner.
Afhængig af dagsform, dagens program og om jeg er til træning eller til stævne, svømmer jeg med langdistance-med-fart-rytme på distancer på 400-1500 meter. Det begynder som regel at gøre rigtig ondt at holde den rytme efter 1000-1200 meter, så er distancen over 1500 meter, lægger jeg ud i cruise-rytme. Har jeg kræfter i overskud, når jeg er over halvvejs (in my dreams?), kan jeg forsøge at øge frekvensen. Har jeg et mål, jeg virkelig gerne vil nå (en god stævnetid, for eksempel), fokuserer jeg på rytme/frekvens hele vejen. Lykkes det at fastholde det fokus, kan jeg bagefter ret præcist fortælle, hvor jeg gik op (for sjældent) eller ned (meget oftere!) i tempo.
Der findes (selvfølgelig!) tekniske værktøjer der kan hjælpe med at lære, forstå og fastholde en svømme-rytme. På svømmesprog kan det hedde en tempo trainer eller svømmemetronom/swim metronome og er en vandtæt metronom-tingest, der liggende under badehætten kan give en svømmer lydsignaler for at fastholde eller afprøve en specifik tag-rytme.
Mere om crawl-rytme på SwimOut.dk
Selv en gammel crawl-rotte har lov at blive klogere på sin egen svømmestil, så siden mit indlæg om frekvens i 2011 er jeg begyndt at fokusere mere på rytme indendørs. Rytme og flow hænger sammen, og når cruise-rytme bliver til flow, kan det være ret vidunderligt.
Læs mere om frekvens, at tælle tag og flow her:
– Flow … en lykkefølelse (2014)