Tips og tricks til svømning i det fri

På offentlige baner

Når man bor i et koldt land og ikke kan undvære svømning halvdelen af året, er der ingen vej udenom svømmehalsbesøg. Den bedste indendørs svømmetræning får man på et svømmehold, der matcher de svømmekompetencer og -ambitioner, man har, men altså: Hold, der har vand på tidspunkter, der passer ind i arbejds- og familieliv, hænger ikke på træerne (eller på vandplanterne, om man vil).

Det er heldigvis muligt at finde offentlige baner at svømme på. Nogle steder. Udenfor normal arbejdstid er der ofte mange andre, der har fået samme ide og så er det let at blive irriteret på “alle de andre”. Irritation og arrigskab er spild af god energi, så nogle gange må man være kreativ. Selvom de svømmede baner ikke kan blive præcis som der stod i programmet i hovedet eller på papiret på kanten, kan det sagtens blive god træning alligevel!

Swimator har været i det kreative svømme-inde-hjørne i sit digitale blækhus:

11 Ways To Enjoy Swimming in a Crowded Lane

Jeg synes rigtig godt om 10 af Swimators 11 råd (synes virkelig IKKE om råd 8!), men praktiserer ikke dem alle. Fx. er jeg for doven til at svømme mange baner ben (råd 10), glemmer konsekvent at svømme med knyttede hænder (råd 5) og med én arm (råd 2) og har stadig til gode at afprøve “svømning med bold” på en offentlig bane (råd 11). Måske ændrer det sig. En dag.

Ad 3: Især folk, der svømmer “mormorbrystsvømning” og/eller ikke har svømmebriller på, kan blive både forskrækkede og forvirrede, hvis man svømmer under dem.

Ad 7: Kaldes også t-vending. Er særligt brugbar hvis den foransvømmende nægter at give plads til overhaling (fx. mænd, der hader at blive hønset)

Ad 8: Et virkelig dårligt råd. Især at man ikke skal være bange for at bumpe ind i andre. Hvis nogen øver triatlon-crowd-træning på en offentlig bane uden at sikre sig at dem, de bumper ind i, er med på legen, skifter jeg enten bane eller beder dem om at lade være. Uanset om det er mig eller andre de bumper ind i. For helt ærligt: Medmindre man har aftalt det, kan man da ikke tillade sig at mose ind i andre.

Det lækreste er selvfølgelig sådan en bassin-udsigt her:

…  men uanset hvordan bassinet ser ud når DU sætter af: God svømning derinde!

Derfor skal du træne din core, når du skal svømme langt

En stærk core er fundamentet for den stabilitet, der gør dig i stand til at præstere optimalt. Når du svømmer lange distancer, kan ryggen let blive overbelastet, hvis ikke du har en stærk core. Det har jeg talt med personlig træner Hanne Østergaard om. 

Du skal huske maven når du svømmer
Mavemusklerne skal aktiveres, når du svømmer. Det er noget, man ofte glemmer under vintersæsonens tekniktræning, fordi fokus ofte er på ben og arme i svømning. Men mave og ryg er mindst lige så vigtigt, hvis du skal svømme langt.

Sådan kan du træne dine mavemuskler:
Hanne Østergaard, der er personlig træner i Wonderwomen Cph anbefaler disse øvelser, hvis du skal have styrket din core:

Man kan ikke træne sig til en flad mave
“Man kan IKKE – som mange tror – træne sig til en flad mave eller sixpack”, siger Hanne Østergaard.
“En flad mave hænger sammen med en lav fedtprocent og den får du ved at kigge på, hvad du spiser. Men derfor er det alligevel en fordel at have en stærk core. Især som sportsudøver.”

God træning. Vi ses i bølgerne

*foto fra wonderwomancph

Bassin-færdselsregler, 2

I 2012 skrev jeg en laaang smøre om bassin-færdselsregler. Den blev lang, fordi jeg ville beskrive de uskrevne regler, enhver (tidligere) konkurrence-svømmer kender. Den kan læses her: Bassin-færdselsregler

På svømmehold går det som regel fint med at enes, mens det på offentlige svømmebaner kan være sværere at komme overens. Jeg svømmer jævnligt på en offentlig bane, og for det meste går det heldigvis rigtig godt. Der er bare nogle ting, svømmere på offentlige svømmebaner ofte ikke forstår. Så, her er en kort liste over 3 simple regler, der burde få trafikken til at glide på en offentlig svømmebane:

1. Vis hensyn
2. Opfør dig som en trafikant
3. Hold øje med øvrige trafikanter

Regler, svømmere på offentlige baner ofte glemmer, er simple trafikant-regler:

a. Kør ikke ind foran en hurtigere trafikant, medmindre der er god plads til at overhale
b. Giv plads og tid til overhalende trafikanter. Overhal kun, hvis der er plads
c. Parker ikke på en vendeplads

Ad 1: At en svømmer starter fra kanten, lige før en hurtigere svømmer kommer ind for at vende, er præcis lige så irriterende, som når en traktor kører ud foran en bil på en smal vej.

Ad 2: I færdselslovens § 22 står der: Når en foran kørende bliver opmærksom på, at en bagfra kommende vil overhale til venstre, skal den pågældende holde så langt til højre som muligt og må ikke øge hastigheden. På svømmesprog betyder det, at man skal give hurtigere svømmere plads til at overhale, trække mod højre og ikke sætte farten op, især når overhalingspladsen er trang / banen er smal / der er mange på banen.
TILFØJET: I § 21 stk. 2, står der: Kørende, der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare

Ad 3: Svømmeres vendeplads er på midten af banen i bassinenderne. Midten er ofte markeret med et kryds eller en streg. Står man og holder pause, skal man derfor trække ud i siden af banen, helst helt ude ved et af banetovene, og stå stille, når andre svømmere er på vej mod en vending.

bassinende

Reglerne lyder simple, og det er de også – hvis man kender dem. God svømning derinde!

 

PS: I færdselslovens § 14 står der. Er der på vej anlagt særlige baner for forskellige færdselsarter, skal kørende benytte den bane, som er bestemt for færdsel med køretøj af den pågældende art.  I flere svømmehaller er der markeret hurtigbaner/crawl-baner. Husk at vælge den bane, der passer til dig og orienter dig på banerne, før du springer i.

Fortæl du er derude

For mange år siden skrev en svømmer et læserbrev i min lokalavis. Det var før, svømning i naturen blev noget alle gjorde, men svømmeren var forud for sin tid og havde som sædvanligt efterladt sko og håndklæde (og vist også nøgler) på stranden og var svømmet ud. En forbipasserende blev bekymret, kontaktede politiet og tog vist sko og håndklæde (og nøgler) med sig hjem. Jeg husker ikke detaljerne, men jeg tror svømmeren skrev tak for unødig hjælp, og at en anden gang måtte man godt lade hans tøj ligge, han var bare ude at svømme. Dengang tænkte jeg, at svømmeren da godt lige kunne have lagt en seddel ved sine ting …

Den historie dukkede op da Cecilia og jeg i dag svømmede sammen, synligt og sikkert rundt i Sjælsø, uden at have lagt en seddel sammen med de sko og håndklæder, vi efterlod på den øde strand. Vi svømmede kystnært, så på grund af søens form forsvandt vi bag en pynt 3-400 meter efter vi forlod strand og badebro.

Mens vi svømmede skjult (men sikkert!) bag pynten, blev en hundelufter bekymret over 2 par sko, 2 håndklæder og 0 badegæster på stranden og ringede til politiet (112, nok nærmere, men han sagde, han havde ringet til politiet). Hvad politiet svarede, ved vi ikke, men mand og hund stod på stranden, da vi på vej tilbage stoppede et stykke fra stranden for at nyde de sidste solstråler, før vi gik i land.

Vi vinkede ubekymrede til hund og mand. Hverken hund eller mand vinkede tilbage, men manden råbte, at næste gang måtte vi gerne lægge en seddel om, at vi var ude at svømme, for nu havde vi været efterlyst af politiet i en halv time. Vi råbte undskyld og lovede at huske en seddel, vi var jo på ingen måde svømmet ud for at skabe bekymring hos tilfældige forbipasserende. Hund og mand gik videre inden vi nåede i land, så vi fik ikke detaljerne om hvordan efterlysningen var foregået og hvad den havde afstedkommet. Da der hverken var helikoptere i luften eller biler på parkeringspladsen, havde politiet nok overtalt manden til at se tiden an.

UNDSKYLD, mand og hund, for at gøre jer unødigt bekymrede på jeres gåtur ved Sjælsø. Og TAK for jeres omsorg!

Lige præcis den hundelufter bliver nok ikke lige så bekymret næste gang, han ser sko og håndklæder efterladt på badestranden i Sjælsø, men andre kunne sikkert få samme ide, som han fik i dag. Derfor har Cecilia og jeg lovet hinanden (og hund og mand!) at næste gang vi svømmer i Sjælsø, husker vi en lap papir med besked om, at der ikke er grund til bekymring, vi er bare ude at svømme.

Til alle I andre, der også svømmer ud steder, hvor svømmere hurtigt forsvinder bag bugt eller pynt, især steder “de lokale” ikke er vant til at se sko og håndklæder efterladt: Læg en besked om, hvad I laver, sammen med de ting I efterlader på stranden. Så behøver tilfældige forbipasserende ikke blive unødigt bekymrede og politiet slipper for unødvendige opkald. Næste gang, Cecilia og jeg svømmer i Sjælsø, har vi i hvert fald en seddel med!

 

Til slut et billede af den lille strand ved Sjælsø i  Birkerød, hvor 2 par sko og 2 håndklæder på bænken til højre i dag skabte unødig bekymring. At Sjælsø er en meget dejlig svømmesø, skriver jeg nok mere om en anden gang.

Badebroen i Sjælsø, Birkerød

Rundt om bøjer

Det er højsæson for udendørs svømmekonkurrencer, men hvordan kommer egentlig hurtigst rundt om de bøjer, der er lagt ud?

Det er lidt svært at forklare med ord, så den 16. juni 2015 mødtes Lærke Lilleøre og jeg ved Svanemøllen for at filme* hvordan man kommer rundt om en bøje uden at tabe rytme og fart.

Der findes (mindst) to slags bøje-vendinger: Træstamme-vending og polocrawl-vending.

Træstamme-vending  – når der er god plads
Træstammen-vendingen er den hurtigste måde at runde en bøje på, når der ikke er for meget trængsel omkring bøjen. Med et par træstammer ved en bøje-vending, gerne først-den-ene-vej-så-den-anden-vej, kan en svømmer med lidt træde-vande-hjælp fra benene skifte retning hurtigt uden at miste hverken rytme eller fart.

Lærke svømmer en “træstamme-bøjevending”:


Lærke fortæller: Ved en træstamme-vending skiftes fra crawl til rygcrawl og tilbage igen uden at ændre armenes rytme. En træstamme-bøjevending kræver øvelse OG en sikker og stabil kropsposition i vandet.

“Træstamme-svømning” (aka “fedtmulecrawl”): Med hjælp fra både arme og krop at rotere kroppen fra ryg til bryst og uden at ændre rytme, svømmes skiftevis et crawl-tag og et rygcrawl-tag. Træstamme-svømning kan laves ved at rotere samme vej mange gange (og måske blive lidt svimmel de første gange) eller vende rundt mod uret fra bryst til ryg og med uret tilbage på brystet (eller omvendt). Når man ikke drejer hele vejen rundt, men frem og tilbage, bliver man ikke så let svimmel.

For at kunne vælge den hurtigste vej både højre og venstre rundt om en bøje, skal der øves træstamme både med og mod uret, uanset om der drejes hele vejen rundt eller frem og tilbage. Det kan være en fordel at dreje indad mod bøjen (så du kigger ind mod på bøjen ved første drejning fra bryst til ryg) og modsat vej bagefter. Prøv det, mange gange, og find ud af hvordan træstamme-vendinger fungerer bedst for dig.

Fordi træstamme-vendinger kræver sikker kropsposition og god balance i vandet, skal de to ting være på plads for at få en træstamme-vending til at sidde lige i skabet. Både benspark på siden og træstamme-svømning/fedtmulecrawl styrker kropposition og balance i vandet, så udover at være gode øvelser til træstamme-vendinger, er det gode øvelser for alle, der gerne vil være (endnu) bedre til at svømme crawl.

Polocrawl-vending – når der er trængsel om bøjen
Er mange svømmere på vej om en bøje samtidig, kan en polocrawl-vending være et bedre valg. Det er svært at se på videoen, men Lærke bruger benene til at hjælpe kroppen med at skifte retning.

Lærke svømmer en polocrawl-bøje-vending:


Lærke fortæller: Polocrawl er crawl med hovedet over vandet. Hvis man svømmer i en klump, der runder bøjen samtidig, kan polocrawl-vending være det bedste valg. Polocrawl svømmes med korte armtag med den arm, der vender ind mod bøjen og lidt længere armtag med armen væk fra bøjen, så man ligesom “padler” sig rundt. Forskellen justeres efter hvor skarpt, der skal drejes. Polocrawl kræver en god spænding i mavemuskulaturen, så husk at træne mave- og rygmuskler. At mestre polocrawl er også vigtigt for at kunne orientere sig i vandet, så husk at træne polocrawl ofte, både når du svømmer ude og inde.

 

laerke_lilleore

Om Lærke Lilleøre:
24 år, fysioterapeut og “gammel” konkurrence-svømmmer, der nu giver den gas som triatlet.

Så meget gas, at Lærke i august 2015 stiller op ved VM på den halve Ironman-distance i Zell-am-See i Østrig.

Lærke underviser hos Formel76 i Snekkersten, læs mere om Lærke her: Formel76.dk/laerke-lilleore

 

 

 

 

 

*at filme: Betyder her at mine pølsefingre gør hvad de kan for at ramme de rigtige knapper på min telefon. Som det fremgår, vægtede vi muligheden for overhovedet at kunne filme højere end forventninger til fremragende film-kvalitet.

Massestarter

Tilføjet 9. juni 2015 kl 16:  Det fremgår ikke, hvad jeg mener med “massestart”. Massestart er, når alt for mange mennesker på alt for lidt plads starter samtidig. Hvis der er plads nok, og livredderne kan overskue feltet fra siden, er 25-50, måske op til 100 svømmere, der starter samtidig i seedede heats, ikke en “rigtig” massestart og kan især for rutinerede deltagere være rigtig, rigtig sjovt. 

Massestarter i vand burde forbydes. Fordi massestarter har fanden skabt. Så er det sagt.

Sådan tænker tri-verdenen desværre ikke, og da triatlon starter med en svømmetur og næsten alle triatlonstævner organiseres med massestarter i åbent vand, er massestarter noget, triatleter er nødt til at lære at håndtere.

Har du oplevet massestarter som angstprovokerende og føler du dig alene, så prøv at google triathlon sammen med anxiety. En simpel søgning på de to ord gav mig i dag 393.000 svar. Så du er ikke alene! At blive bange, få angstanfald eller gå i panik er alarmerende hyppigt ved triathlon-massestarter.

Det kølige forår og nogle optimistiske forårs-arrangører, har gjort 2015 særligt udfordrende for deltagere i massestarter. Massestarter er nemlig særligt udfordrende fra kysten, når vandet er koldt. Ved vandstart har deltagerne, både i koldt og lidt varmere vand, bedre chancer for at nå at vænne kroppen til vandet før det går løs. Derudover løber deltagerne ved start fra land typisk tæt på hinanden og vælter hurtigere og endnu mere hulter til bulter rundt i vandet, end når starten går fra vandet.

Det tager en krop nogle minutter at vænne sig til kulde – en proces, der bliver hurtigere, for hver gang du er i koldt vand. Med det lidt kølige forår og en del tidlige stævner har deltagerne ikke haft lejlighed for så meget kulde-og-vand-tilvænning som ønsket, så jeg er sikker på (jeg ved!), der har været angstanfald ved massestarter flere steder i landet.

Både når vi bliver kolde og når vi bliver bange, spænder vi i hals, bryst og kæbe og trækker skuldrene frem og op. Den kropsposition gør det sværere at trække vejret ordentligt, når vi står på land, og nærmest umuligt, når vi ligger vandret i vand og forsøger at svømme crawl. Vejrtrækningen er derfor den helt store udfordring, så den gælder det om at få styr på.

Før start er massestartdeltagere naturligt nok allerede lidt nervøse og derfor allerede lidt ekstra spændt op i brystkasse og skuldre før starten går. Så hopper de i koldt vand og forsøger at svømme, altimens hundredevis af arme og ben tilhørende triatleter, der (også) er utilpasse ved situationen, fyger om ørerne på alle. Alle har stort set samme mål: At komme fremad og få svømningen overstået så hurtigt som muligt. Og imens alle kæmper for at komme frem og bøjen derude er svær at se – ja, så er det altså ikke så mærkeligt, hvis både hoved og krop opfatter en massestart som en truende situation, det gælder om at slippe ud af i en vældig fart.

Det kan være svært at mærke forskel på kroppens angst og kulde-reaktioner, så en krop, der allerede er i forhøjet beredsskab pga spænding/nervøsitet, kan let fejlfortolke naturlige kuldereaktioner som en del af det trusselsbillede, krop og hjerne allerede er i gang med at prøve at håndtere. For den utilvænnede skal der hverken ret meget kulde eller ret meget nervøsitet til, for at gøre kroppen forvirret, så den blander angst- og kuldereaktionerne sammen. Men også garvede triatleter kan mærke ubehag, især ved kolde massestarter tidligt på sæsonen. Jo mindre tilvænning til omstændighederne, der har været (tilvænning til kulde/massestart/triathlon/stævneområdet/svømning i naturen), jo større er risikoen for, at både krop og hoved strejker og ikke kan se anden udvej end at slippe væk/komme i land – uanset hvor gerne deltageren så end vil det, han/hun har kastet sig ud i.

Slip massestart-angsten
Kuren hedder tilvænning, tilvænning, tilvænning – og ro på! Står du foran et stævne med koldt vand og massestart fra stranden, så sørg for at få svømmet ude så mange gange som muligt før selve dagen, helst der hvor stævnet skal foregå. Tag din bedste svømmemakker med ud, gå langsomt i og svøm nogle rolige, korte ture. Er stævnet lige op over, så se svømmeturene som restitution og nyd det. Læg mærke til din krops reaktion på køligheden og brug al den tid, kroppen har brug for, før den er klar til at svømme. Jo flere gode oplevelser, en triatlet har haft derude, jo større er chancen for, at massestarter klares i fin stil.

Mange triathlon-klubber øver massestarter til træning, men har du ikke prøvet massestarter før stævnedagen, så forestil dig, hvordan det vil være. Se videoer med massestarter (søg på triathlon start på youtube), luk øjnene og visualiser, hvordan arme og ben og hoveder og skæve grimasser vil være alle steder omkring dig. Er I et par stykker, så prøv at svømme helt tæt på hinanden for at få en fornemmelse af hvordan det bliver at svømme i det kaos, en massestart er.

Jo flere gange du er i vandet, jo mere klar er du, når den store dag endelig oprinder.

På selve dagen: Mærk vandet før start, få hele kroppen, alternativt hænder, fødder og ansigt, i vandet så tæt på start som muligt. Er det helt uladsiggørligt, så brug de par minutter, det tager at få kroppen gjort klar til det kølige vand, når starten er gået. Gå langsomt i, gerne ude i siden eller bagerst i feltet. Put hænderne i vandet, slap af i skuldre, kæbe, nakke og brystkasse. Sænk/træk skuldrene tilbage, spænd af i kæben og vent med at svømme, til der er lidt mere ro omkring dig og din vejrtrækning er nogenlunde rolig. Når du begynder at svømme, så læg roligt ud. Hold frekvensen nede, tag lange, seje træk, træk helt igennem og sørg for at få pustet helt ud, før du trækker vejret igen. Får du problemer og der er plads omkring dig, så vend dig om på ryggen, sænk skuldrene, spænd af i kæbe og bryst. Kig op i himlen og læg evt. en hånd på maven og mærk, hvordan du trækker vejret roligt/dybt. Det er vigtigt både at få pustet helt ud og trække vejret helt ind. Hurtig, overfladisk vejrtrækning kan føre til hyperventilering, som gør hoved og krop endnu mere stressede, end de allerede er. Accepter, at det tager tid og tro på, du kan klare det. Når kroppen har accepteret omstændighederne, skal der nok være kræfter til både at svømme, cykle og løbe.

Har du “angst-historie”med i bagagen kan det kræve en del tid, ro og omsorg at blive tryg ved at svømme ude og lære at deltage i massestarter. Men det kan godt lade sig gøre. Læs evt. om svøm-ud-terapi her: Svøm-Ud-terapi

Jeg har ingen billeder af “rigtige” massestarter, for jeg kunne ikke drømme om at stille op ved en. Men her er et billede fra starten ved Christiansborg Rundt 2010. At kalde billedet herunder et billede af en massestart er mildt sagt en overdrivelse … men det ligner da lidt!

massestarter_christiansborgrundt2010

At ligge på ben

Kølvand og slipstrøm er to sider af samme sag: Kølvand opstår i vand, slipstrøm i luft. Begge dele opstår når et objekt, f.eks. en menneskekrop, bevæger sig i hhv. vand eller luft. Kølvand er vand i bevægelse, slipstrøm er luft i bevægelse. Begge dele betyder, at det legeme, der bevæger sig bag ved og i samme retning som et legeme, der producerer kølvand/slipstrøm, kan bruge færre kræfter på at bevæge sig fremad.

På dansk: Ligger to svømmere lige efter hinanden, har den bagerste svømmer det lettere end den forreste, dvs. at den bagerste svømmer kan svømme lige så hurtigt som den forreste med brug af mindre energi. Ligger du i kølvand bag en anden svømmer, kan du altså enten bruge færre kræfter på at svømme eller svømme hurtigere end ellers.

I cykelsporten kalder man det at “ligge på hjul”, når en cykelrytter placerer sig lige bag en anden cykelrytter for at nyde godt af en anden rytters slipstrøm. I svømning hedder det at udnytte en anden svømmers kølvand at “ligge på ben”. At ligge på ben kan være herligt for den, der svømmer bagerst, men hårdt og lidt irriterende for den, der svømmer forrest.

Svømmekølvands effekt:
Effekten af svømme-kølvand afhænger af begge svømmeres vægt og den foransvømmendes svømmestil. Kølvand er lettest at udnytte, hvis begge svømmere svømmer crawl. 1-3 meters afstand imellem er passende, mærk dig frem. Men HUSK: Berøring af en svømmers fødder er NO GO (se nedenfor) også når du ligger på ben. Hold minimum en meters afstand og vær vågen!

Har den forreste svømmer kraftfulde benspark, kan det give en del turbulens i overfladen. Det kan betyde, at der skal holdes lidt mere afstand for at udnytte kølvandet bedst muligt. Brystsvømning og butterfly giver mere uregelmæssigt og ikke helt så anvendeligt kølvand som crawl, men i rygcrawl kan man mærke kølvand ned ad nakke og ryg, hvis man svømmer bag en crawler eller rygcrawler.

Er I svømmekammerater?
Husk at lave ligge-på-ben-aftaler før I går i gang. Er I lige hurtige uden kølvands-hjælp, kan I skiftes til at ligge forrest. Er den forreste hurtigst, kan han/hun trække den bagerste svømmer med op i tempo.

Er I konkurrenter?
Det er (stadig?) tilladt at ligge på ben, både ude og inde, så udnyt ethvert tilbud om kvalificeret kølvand – og forsøg at slippe af med uønskede kølvandsnassere så snart du kan.

koelvand_notouchiedafeetHUSK HUSK HUSK HUSK HUSK HUSK 
Uanset hvordan og hvorfor du ligger på ben: RØR IKKE andre svømmeres FØDDER. Teksten på min søns/Gentoftes 1. holds t-shirt siger det ligeud: NO TOUCHIE DA FEET! Mindre rutinerede svømmere kan være mere tolerante, men svømmere synes tit, det er irriterende at blive rørt under fødderne. Berøring af fødder kan betyde, at svømmeren bagved vil overhale, men rutinerede svømmere har ikke brug fodberøring for at vide, en svømmer vil overhale. (Her vil jeg selvfølgelig slet ikke nævne, at udendørs kan man psyke konkurrenter ved at kilde dem under fødderne)

Ligge på ben udendørs:
Udendørs kan det være en kæmpe fordel at ligge på ben, fordi man, udover de fysiske fordele ved kølvand, kan bruge mindre energi og tid på at navigere. Det kræver selvfølgelig at den, der ligger forrest, svømmer den rigtige vej, så læg dig kun på ben af en, du ved er rutineret og/eller en, der kender ruten!

Ved 10k ved Amager OW 2012 (to gange rundt om laguneøen) havde jeg en konkurrent på ben hele første runde. Jeg forsøgte flere gange at ryste hende af eller skifte plads med hende, men hun lagde sig konsekvent lige bag mig, også da jeg svømmede ind mod stranden nord for Helgoland badeanstalt i stedet for at svømme direkte mod molen. Det var ikke særlig snedigt, hverken for hende eller mig, men sådan er lejf, når man ligger på ben: Hvis den der ligger forrest, svømmer den forkerte vej, gør den bagerste svømmer også – i hvert fald hvis den bagerste svømmer følger med uden at bekymre sig om retningen. Trods min åbenlyse fejl fortsatte min konkurrent med at ligge på ben til vi nåede pitstoppet midtvejs. Hun var hurtigere tilbage i vandet end mig og svømmede fra mig. Nu kendte hun jo også ruten …

Ligge på ben indendørs: 
I en pool er det ret nemt at ligge på ben i crawl, hvis bare man er enige om, hvordan man snor sig i vendingerne. Ved indendørs stævner er der primært kølvand at udnytte hos modstandere, der ligger tæt op af et banetov, du kan ligge tæt op ad på den anden side. Sakker du bagud, kan modbølgen ved vendinger betyde “omvendt kølvand”, så medmindre gode chancer byder sig, lægger rutinerede svømmere sig midt på egen bane, så der er mindst muligt kølvand til (og fra!) konkurrenterne.

På “mit” masterhold i Gentofte Svømmeklub producerer et par af de “store drenge” det perfekte kølvand til mig i crawl-armserier med pullbuoy og håndplader. Svømmer jeg på banen ved siden af, kan jeg ikke følge med, men hvis jeg ligger lige bag en af dem på samme bane, flyver jeg af sted. Starter jeg de obligatoriske fem sekunder efter en “perfekt kølvands-svømmer”, skal jeg bare give den gas de første 50-meter for at komme op at ligge 2-3-4 meter bag kølvands-fødderne. Lykkes det, kan jeg svømme 5 sekunder hurtigere pr 100-meter i laaang tid, end hvis jeg svømmer på banen ved siden af. Det gør mig jo ikke til en bedre svømmer i sig selv, men det er vældig godt for psyken at kunne følge med de store drenge – og jeg giver den nok også lige lidt mere gas, når jeg skal kæmpe for at fastholde positionen, for ryger jeg ud af kølvandet, sakker jeg hurtigt langt bagud. Jeg har lidt mindre held med at udnytte kølvand, når den foransvømmende bruger benene meget, men med fysisk lidt lettere svømmere lykkes det nogle gange alligevel.

Jeg har kigget i gemmerne efter billeder af kølvand. Det var ikke nemt, men her er et par af noget, der minder lidt om kølvand:

koelvand_chr_rundt_2008

En svømmer i kølvand. Det ser ud som om der kun er en meter eller to mellem fødderne hos svømmeren cirka midt på billedet og den svømmer, der ligger i kølvandet. Mellem den røde badehætte og broen ligger en fin pøl uudnyttet kølvand   (Christiansborg Rundt 2008)

koelvand_chr2014

Det hvide skum mellem den forreste og de to bagerste er den forreste svømmers kølvand. Kølvandet er dog lidt for langt foran til, at den bagerste svømmer rigtig kan få noget ud af det (Christiansborg Rundt 2014)

koelvand_chr-rundt_2008

Havde rygsvømmeren ligget en halv meter længere mod (hendes) venstre, havde hun svømmet i det kølvand, svømmeren længst til venstre på billedet netop har produceret. Måske var det heldigt nok, for den forreste svømmer er vist lige stoppet op for at orientere sig (Christiansborg rundt 2008)

 

 

 

 

Udendørs færdselsregler

Leder du også efter udendørs svømmefærdselsregler? Jeg har ledt længe, men det eneste jeg kan finde, der ligner svømme-færdselsregler, er Søfartsstyrelsens “Retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik”.

I dag (november 2014) indledes skrivelsen med: “Det kan være risikofyldt at svømme, hvor der er skibstrafik”. Søfartsstyrelsen skriver desuden, at det er forbudt  at svømme i de dybvandsruter og trafiksepareringssystemer, der er indtegnet i søkort. Når en statslig styrelse skriver “forbudt”, betyder det vel, at det er strafbart at overtræde reglerne. Erfaring viser dog, at hvis man spørger pænt og i god tid, kan man (måske) få lov at svømme steder, Søfartsstyrelsen betegner som forbudte svømme-områder.

Søfartsstyrelsen er kun myndighed for hav og fjord, de danske søer har Naturstyrelsen til gengæld en mening om. De skriver, at det er “tilladt at bade i alle søer, der tilhører staten, kommuner og Folkekirken … medmindre andet er bestemt ved lokale forbud, fredning o. lign. eller fremgår af skiltning.” For at kende reglerne for svømning i en sø, skal man altså orientere sig lokalt eller spørge den kommune, søen ligger i.

Der er meget langt til et sæt færdselsregler for svømning i naturen, så masser af sund fornuft er det bedste råd. Jeg har ikke tilstrækkelig søsportslig viden til at kunne redegøre for færdselsreglerne for vandtrafik, men her er et par links til bud på noget, der minder en lillebitte smule om udendørs svømmeregler:

Søfartsstyrelsens retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik

Naturstyrelsen: Regler for badning i søer

SVØMs generelle regler for åbent vand svømning

Regler ved FINA-arrangementer

WOWSA om open water safety (på engelsk)

Udover lejlighedsvis passering af lystbåde-havnemundinger er det forholdsvis sjældent, svømmere færdes i danske farvande med skibstrafik. Så for alle os, der primært svømmer kystnært i badeområder, er et godt udgangspunkt at læse SwimOuts 7 svøm-ud-råd som udendørs svømme-færdselsregler  – i mangel af bedre, indtil der (måske) en dag findes skrevne udendørs svømme-færdselsregler:

Tryg-fondens 5 baderåd 

De 7 svøm-ud-råd

Billedet herunder er fra august 2013, hvor Jens og jeg svømmede over Øresund. Vi blev fulgt tæt af en professionel, erfaren skipper i en hurtigtgående båd, så der var styr på hvordan og hvor vi kunne passere en sejlrende med tung marinetrafik. Der ER store skibe i sejlrenden mellem Danmark og Sverige, men denne græske tanker havde ligget stille i flere dage, så vi kunne svømme trygt forbi. Mere problematisk var det faktisk udenfor sejlrenden, hvor en hurtigtgående lystbåd med masser af hestekræfter og en skipper uden forventning om at møde svømmere derude, styrede direkte imod os i høj fart. Heldigvis var vores følgebådsskipper både årvågen, snarrådig og modig, da han speedede op og lagde sig imellem lystbåden og os.

sverige_danmark_august2013

 

Svøm volter

Er den ene svømmemakker væsentligt hurtigere end den anden, ender det tit med, at den hurtige venter meget og ikke rigtig får pulsen op, mens den lidt langsommere pisker af sted for at følge med og aldrig rigtig får nogen pause. En smart måde at løse det på er svømme volter.

Heldigvis fik jeg lov at filme Ann og Flemming vise, hvordan en volte svømmes.
TAK til Ann og Flemming for at være svømmefilmstjerner!


Som kursholder er Flemmings opgave er at holde den aftalte svømmekurs. Som voltesvømmer er Anns opgave at svømme så langt foran kursholder, at hun kan krydse ind foran, uden de ramler sammen, men ikke længere foran end at kursholder opdager, at voltesvømmer lægger an til volte. Når Ann er forbi, svømmer hun en bue bag om Flemming, indtil hun igen er på samme side af kursholder, som hun var før volten.

Når voltesvømmer har indhentet kursholder, kan volten starte forfra. Voltesvømmeren skal dog nok lige have pusten først, for der skal ikke meget konkurrence i blodet til for at give den lidt ekstra gas når for kursholder skal indhentes efter en volte.

Er I to eller flere, der svømmer næsten lige hurtigt og trænger til nye udfordringer, så prøv at skiftes til at svømme volter. Det kan være rimelig hård interval-træning!

Volter kræver lidt tilvænning fra begge svømmere, og det er bedst i glat vand med god plads og ikke for meget anden trafik, der kan blive forvirret. Man behøver ikke svømme volter hele vejen, men volter er god afveksling, hvis en svømmer har overskud af kræfter og fart.

Opdateret 14.07: Det kan være en udfordring for skuldrene at svømme volter den samme vej rundt flere gange. Det letter en lidt skæv belastning af skuldrene at bruge krop og ben til at skifte retning, i stedet for kun at bruge armene (kræver øvelse og gode mave-rygmuskler), eller svømme volterne skiftevis med og mod uret. Hvis volte-svømmeren svømmer op på den anden side af kursholder efter en volte, er I klar til at næste volte bliver i modsat retning.

Begge svømmere skal lære at holde øje med hinanden i nye vinkler – men nye udfordringer kan man jo aldrig få for mange af derude.

Det kan godt være en udfordring for et svømme-gps-ur at registrere volter. Gps-uret kan fx. måle de svømmede meter nogenlunde rigtigt, men vise en hulter-til-bulter-rute på kortet, når man senere overfører data til det sted, man gemmer sine træningsdata.

God svømning!!!

Find svømmeselskab

Svøm aldrig alene er et af de allervigtigste sikkerhedsråd, når man svømmer i naturen. Et råd, der ikke er så svært at forstå, men kan være besværligt at efterleve i praksis. For der står man og tripper og vil bare så gerne ud at svømme, og så er der ikke nogen at svømme ud med!

De første år, jeg svømmede ude, var det nærmest umuligt at få nogen til at svømme med ud, så indrømmet: Jeg svømmede alene. Selvom jeg hverken brød mig om det dengang eller bryder mig om at indrømme det nu.

Mine ensomme svømmeture foregik på min hjemmebane i Hellerup/Charlottenlund. Der er ret lavt langs kysten der, så jeg behøvede (og behøver stadig) ikke svømme længere ud, end jeg kunne bunde. Jeg bestræbte mig på altid at være indenfor råbeafstand af andre, men det var på ingen måde altid muligt.

I 2010 aftalte Thomas Gunni og jeg derfor at oprette facebookgruppen Svømmemakker i det fri. Godt nok hed gruppen noget andet dengang og jeg kan ikke huske, hvem der egentlig fik ideen … det var sikkert Thomas, for han er altid fuld af gode ideer. Det var fx ham, der fandt på at indvie den udendørs svømmesæson 1. januar, fordi første søndag i maj er alt, alt for sent til årsindvielser. Det har givet mig nogle både meget kolde og meget sjove gys de sidste 3 år, tak Thomas!

Hvoromalting er, så er den udendørs svømmeverden i kraftig udvikling, så nu kan man finde nogen at svømme ud med mange steder. Jeg kan af gode grunde ikke kende alle steder og alle grupper, men man må jo starte et sted, så det har jeg gjort her:

Svømmeselskab i Danmark

Mere om at svømme med svømmemakker:

Svømmemakker

Svømmemakkersvømning

Den første gang

Svøm godt derude – sammen, synligt og sikkert!