Pool-syndrom

Har du pool-syndrom? Jeg har selv haft det. Lidt af det i mange, mange år. Pool-syndrom. En følelse af, at alt andet end pool-vand er usvømmeligt. Jeg har primært mødt pool-syndrom hos mennesker, der har tilbragt mange, mange timer i pool-vand. Ikke 10 eller 20 timer, men 1000 eller 2000 eller 10.000 timer. Det er mest (tidligere) konkurrence-svømmere, der kan nå at tilbringe så mange timer i pool-vand, men min datter kan mærke pool-syndrom efter syv år som indendørs svømmeinstruktør.

Mit pool-syndrom betød, at jeg opfattede vand i naturen som utiltrækkende, ja nærmest ulækkert. Vand i naturen var på ingen måde noget, jeg havde lyst til at bade eller svømme i, så i mange, mange år var jeg stort set ikke i andet vand end svømmehals- og badekarsvand. På en god dag kunne jeg stikke fødderne i havet, men kun hvis vandet var lunt og klart og understøttet af ren sandbund. At dyppe nogen som helst kropsdel i søvand var helt og aldeles utænkeligt.

Præstø Fjordsvøm 2013.
Præstø Fjordsvøm 2013. Foto: Vivian Berg

Det irriterede mig lidt, dengang, det var nok mest derfor, jeg fandt på at svømme i naturen. Jeg havde ikke lyst, men da det endelig lykkedes at skubbe mit pool-syndrom i baggrunden og få købt den våddragt, var jeg solgt. Det tog et par år med våddragt at lære at værdsætte svømning i naturen uden våddragt, men nu er den der: Lysten til at svømme udendørs, næsten uanset hvor, hvornår og hvordan.

For mig slår svømning i naturen pool-svømning med flere længder, men jeg ved faktisk ikke, om jeg ville have det på samme måde, hvis jeg boede et sted, hvor man kan svømme ude hele året. Når sommeren går på hæld er jeg tit lidt mæt af svømning i naturen og glæder mig til at svømme inde igen. Savner den blå streg i bunden, den mere systematiske indendørs træning med mit masterhold og, måske mest af alt, savner jeg at svømme uden brandmandsrisiko.

Efter jeg blev opmærksom på mit eget pool-syndom, har jeg mødt det hos mange andre. Rigtig, rigtig mange, faktisk. Den glade nyhed er, at langt de fleste konkurrencesvømmere med pool-syndrom, det er lykkedes at lokke med på en svømmetur i naturen, har sagt noget i retning af: HVORFOR har jeg ikke svømmet i naturen før – det er jo skønt!

Kender du en dygtig svømmer med pool-syndrom, så prøv at lokke ham/hende med ud. Helst en stille dag med solskin, glat vand og ikke for mange brandmænd. For det ER, om muligt, endnu mere dejligt at svømme i naturen, hvis man er indehaver af rigtig gode svømmefærdigheder. Også selvom pool-syndom overskygger lysten til at prøve.

Lidt mere om mit pool-syndrom nederst på siden her: Bag SwimOut

 

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig bedre oplevelser på hjemmesiden. Mere information

SwimOut.dk bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse på hjemmesiden. Klik "Accepter" på banneret herunder, hvis du synes, det er OK. Accepterer du ikke cookies, vil der være ting på SwimOut.k, der måske ikke bliver vist rigtigt eller slet ikke bliver vist.

Luk vindue